4 flotte filmpriser til film om Kirk Arabians, produceret af det danske filmselskab Citizan Dane på den amerikanske filmfestival: "Ava Digital Awards" i Dallas.

 

Filmselskabet er specialist i at lave film for erhvervslivet og har tidligere lavet film om f.eks. ISS op til firmaets børsnotering. Filmens instruktør Markus Mandal fra Tårbæk udtaler: Kirk Arabians har få men usædvanligt gode araberheste, og stutteriet i en rivende udvikling både avlsmæssigt og konkurrencemæssigt.

Kilde: Det grønne område 16-2-2015

 

Omdrejingspunktet i filmen (som du kan se her) er Araberhingsten Zonyx ox, der rides af Signe Kirk Kristiansen, og teamet omkring dem. Instruktøren har helt ret i sin udtalelse ovenfor, for både hingsten Zonyx ox og hans rytter er velkendte i både avler og rytterkredse, navnlig blandt dem, der hylder de ædle heste og mener, at araberhesten er det tiltrængte forædlerblod i varmblodsavlen.

Zonyx har været brugt af nogle at de virkeligt gode DV-avler og i 2013 resulterede det bla. i at hoppeføllet Bjergagergårds Isolde (Zonyx ox/De Niro) var blandt de tre bedste DV dressurhoppeføl i Danmark.

Siden Zonyx ox kom til Danmark fra USA, blev han kåret i DSAH, DV og TAF og senere præsenteret på konkurrencebanerne, hvor han han haft en forrygende kariere, og Zonyx ox og Signes bedste resultater i 2014 var en 3. placering i en Prix Sankt Georg klasse med 70 %.

De avlere, der har brugt Zonyx ox, er overbeviste om, at Zonyx ox og Signe Kirk Kristiansen vil nå hele vejen til Grand Prix. 

Bjergagergaards Isolde ved elitesuet i 2013. Avler er Eva Ebbe og Steffen Hovedskov i Helsinge.

Zonyx ox fra hans første præsentation under sadel for de sjællandske avlere i 2011 ved det sjællandske hingsteshow.

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor