Følskuet i region 2 den 1 august 2010 var en flot præsentation af prima klasse-føl både i i dressur- såvel som i springholdene.

Det skal blive spændende at følge de bedste føl til årets følfinale på Wilhelmsborg og på Dansk varmblods årlige følauktion.

 Du kan se og bestille fotos af flere føl fra dagen her

 

På trods af afkommene efter nye hingste var det en gammel populær kendig: De Noir, der var far til dagens bedste dressurføl: Elverhøjs De Caprio fra Bjarne Østergård Rasmussen i Hårlev og Blue Hors Zack var far til bedste dressurhoppeføl: Mi Dior fra Karen Nielsen i Korsør.

Trakehnerhingsten Connery var far til et bedårende og gangstærkt hoppeføl fra Maja Guldborg fra Haslev, der blev 2 bedste dressurhoppeføl.

Dagens dressurhoppeføl:

63 Mi Dior efter Blue Hors Zack mf: Robin

Avler: Karen Nielsen i Korsør.

38 Hoppeføl efter Connery (Trak) mf: ?

Avler: Maja Guldborg i Haslev

22 Lifass efter Fassbinder mf: Crelido

Avler: Johnna Johansen og Jan Møller Hansen i Præstø. Reserve til eliteskuet

Dagens dressurhingsteføl:

   

105 Elverhøjs De Caprio efter De Noir mf: Andiamo

Avl: Bjarne Østergård Rasmussen i Hårlev

26 Fredensdal Fountain efter Fürstenball mf: Stedinger

Avler: Linda Falensteen, Stutteri Fredensdal i
Viby Sj.

18 Faust efter Fassbinder mf: Loudini

Avler: Laura-Adele Nielsen, Albertslund

Reserve til Eliteskuet

Der var obligatorisk bedømmelse af unge dressurhingste, og her gjorde afkommene efter Fassbinder og Fürstenball sig særligt bemærkede:

Poul Graugård udtalte om Fassbinders afkom, at det var bemærkelsesværdigt, hvor velfungerende alle afkom var i alle tre gangarter, og at de var udstyret med et fantastisk afskub fra bagparten. Hingsten stillede betydelige dressurføl på ædle og højtstillede hopper. To Fassbinder- føl: Faust fra Laura Adele Nielsen i Albertslund og Lifass fra Johnna Johansen og Jan Møller Hansen i Præstø blev udtaget til dagens finaler, hvor de begge placeredes som nr. 3 i holdet af dressurhingsteføl og dressurhoppeføl, og de er blev dermed begge reserve til eliteskuet:

Fürstenball stillede 5 føl af meget ens elegant og moderne type, de var alle tydeligt præget af faderen, ligesom de alle havde arvet Fürstenballs smidige gangarter. To hingsteføl blev udtaget til dagens finale, begge fra Linda Falensteen, Stutteri Fredensdal, Viby Sj. Fredensdal Fountain blev nr. 2 blandt dressurhingsteføllene og udtaget til følfinalen på Wilhelmsborg og til Dansk Varmblods eliteauktion på Vilhelmsborg.

 

 Dagens springhingsteføl:

 

Blandt springføllene var de hjemlige kendinge Heartbeat og Crelido fædre til de bedste hingsteføl. Bedste springføl blev Heart of Mine Prydsholm fra Per Andersen i Klippinge og nr. 2 blev Hopla´s Cognac fra Stald Hopla v. Fam Høpner i Vordingborg.

 

101 Heart og Mine Prydsholm efter Heartbeat mf: Quebeck Avler: Per Andersen, Prydsholm i Klippinge

100 Hopla´s Cognac efter Crelido mf: I Love You

Avler: Stutteri Hopla i Vordingborg. Reserve til eliteskuet.

Dagens springhoppeføl:


Bemærkelsesværdigt var det, at de bedste hoppeføl var efter den dansk kårede og  interna-tionale succes-hingst Catoki, der kun har bedækket ganske få hopper i Danmark sidste år.

Udaf i alt to fremstillede Catoki-føl, placerede de sig som nr. 1 og 2. Bedst blev Catonett LN fra Lone og Niels Petersen i Næstved foran Hecas Catana fra Fam. Tschernja.

 

4 Catonett LN efter Catoki mf: Carson Ask

Avler: Lone og Niels Pedersen i Næstved

106 Hecas Catana efter Catoki mf: Landor S

Avler: Familien Tschernja. Reserve til eliteskuet.

Ovenpå en rigtig positiv og opløftet stemning over avlens fremgang kronedes dagens oplevelser af en flot afkomssamling efter fuldblods-stamhoppen:

Miss Evergreen xx EDH - der fik tildelt 24 points og en Guldmedalje, udstillet af Linda og Poul Erik Frederiksen i Holmegaard. I samlingen indgik 4 af Miss Evergreens afkom:

Miss Roma, en 6 årig RDH -hoppe efter Blue  Hors Romanov

Blue Hors Rosoff 5 årig hingst efter Blue Hors Romanov kåret med guldmedalje.

Miss Romantic 3 årig hoppe efter Blue Hors Don Romantic, til kåring aug 2010.

Miss Carnegie 10 årig RDH-hoppe efter Carano med Sølvmedaljehoppe.

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor