Det var lykkedes for Hingsteshow Sjælland at få 30 af Dansk Varmblods og Dansk Sportsponys bedste hingste til at komme til Vallensbæk skærstorsdag den 21 april.

Hvert år er det spændende, at se de ny kårede hingste under rytter for første gang, og samtidig er det lige så spændende at se, hvordan de noget ældre hingste har udviklet sig.

3 smukke sorte perler repræsenterede den yngste årgang på aller bedste vis. Endeligt er det lykkedes at få en fuldblodsaraber til forædling af danske DV hopper, og hvilken araber: Zonyx 0X har type og racepræg. Selvom han måler 161 cm. er han alligevel ædel og elegant og viste dejlige bevægelser under Thomas Kirk Kristiansen. ERA Dancing Hit var under Thomas Lassen lige så overbevisende med rytter, som ved kåringen i Herning. Han har bare "det hele", og ERA Dancing Hit blev velfortjent dagens dressurhingst. Præmiehingsten Tailormade Attention, en gang Danmarks dyreste føl, var imponerende gående, og vandt ligefrem ved at blive redet. Martin Klavsen viste hingsten i flot balance, takt og med den eftertragtede moderne "op ad bakke" bevægelse.

De unge springhingste viste at de også magtede store højder, Heart-Throb BS er en elegant model med fantastisk bevægelse og helt flyvende over springene med Kasper hansen. CI CI Cenor var også opgaven voksen med Philip Loven og syntes at udfolde sine evner, når springet blev sat betydeligt op. Men kongen over alle springhestene og dagens springhingst blev dog den meget populære Party Dance, som samen med Camilla Enemark svæver let og elegant over en hver forhindring, selvom Party Dance bliver bedt om at springe støtterne ud.

Joachim Thomsen viste begyndende S - øvelser med Baccarat xx, som strålede af overskud og velvilje. Joachims anden hingst Fassbinder har også fået spændt buen mere, og man aner, at de svære øvelser vil falde hingste let, og endda få den potentiale rigtig frem.

DSP higstene var flot repræsenteret, de var rigtig gode - men ikke uventet faldt valget af dagens DSP hingst på den ultra chamerende Røgilds Diablo, som bare er en vinder fra første færd. Han indtager scenen og så er den hans. Man akn se at Michael Søgaard kan lide at ride Hoftanz, han smiler og sammen danser de afsted i med harmoni og ynde gennem dressurøvelserne.

Dagens overraskelse var den i Dansk Varmblod helt nykårede trakehnerhingst Lacroze Selsø, der er fløjhingst i det danske Trakehnerforbund 2011. Han er elegant, letgående og med tydeligt trakehner racepræg. Han har bestået en fantastisk 30 dages lprøve i Tysklandmed et samlet resultat på 8,21. Han er tillige udstyret med en dejlig smidig bevægelse, og derudover kan Lacroze også springe, så hingsten her er vel svaret til dem, der stadig gerne vil avle heste, der kan lidt af hvert, eller til dem der gerne vil avle fremtidens military hest - som udover springevner også kræver både ridelighed og dressurevner. 

Zonyx OX fra Kirk Arabians fløjhingst i forædlerholdet ERA Dancing Hit fra stutteri Højagergaard Fløjhingst Tailormade Attention fra Katrinelund Præmiehingst.

 

 

 

 Bøgegaardens Boney M var fløjhingst i Herning 2011 Heart Throb BS fra Stald Cajus var fløjhingst i 2010  Ci Ci Cenor Ask fra Stutteri Ask var fløjhingst i 2010

 

 

 

 Baccarat xx fra Worre Jensen, fløjhingst fra 2006  Fassbinder fra Henrik Hansen med bronzemedalje 2010  Party Dance, P C Horses, unghestechampionat vinder.

 

 

 

 Røgilds Diablo, Atterupgaard DSP dressurhingst 2011  Hoftanz fra H P Horses e. HisHighness/Rotspon  Lacroze Selsø fra Janus Haubroe, fløjhingst i Trakf.  11

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor