Åbent hus og 15 års jubilæum hos Iben Leere Kamp på Stutteri Veksebogaard i Fredensborg fandt i år sted den 4. juni 2015

 

De Nordsjællandske avlere nød de smukke rammer, de sublime heste og den varme og smittende stemning, som Iben og hendes familie er mestre i at skabe. I invitationen stod, at alle var velkomne og det havde avlere, ryttere, venner og bekendte taget alvorligt, i løbet af kort tid var den smukke græsplæne over ridebanen fyldt med gæster, der havde glædet sig til at se, hvad Iben ville underholde med.

Iben er dygtig til at skabe allliencer og samarbejder og gennem mange år har hun konstruktivt arbejdet sammen med Karin Nissen og hendes beriderelever - ligesom hun har leveret mange rideheste til Lindegaard Talentudvikling ved Lene og Thomas Lindegård, der også holder til i Fredensborg.

 

 

Vigtige samarbejdspartnere om ridehestene

Aftenens to første indslag viste blomsterne af disse samarbejder. Først var det Thomas Lindegård, der præsenterede, hvordan han underviser og træner Louise Lunde Pedersen og Royal Flush V. (Rubin Royal x Inschallah X).

Flush er født i 2002 og han er en af de første heste, som Iben solgte til Thomas og Lene. De valgte senere at videresælge Flush til en af deres meget talentfulde unge dressurryttere: Louise Lunde Pedersen, som idag med Flush er på det danske bruttohold for youngridere i dressur efter hat have opnået mange sejre og placeringer på Prix St Georg og Intermediere niveau. Først viste de træningsøvelser og derefter red Louise et fuldt program.

 

Louise Lunde Pedersen og Royal Flush V.

Thomas Lindegaard

 Næste indslag var med  to noget yngre rideheste, som Iben har stillet tilrådighed for Karin Nissens beriderelever: Dynamite Hit V. (Diamond Hit x Pik Bube) f. 2004 også kaldet Harry redet af Andreas Emil Larsen og Durban V. (Don Federico x Lauries Crusador xx), som er født i 2008. Durban V. bliver redet dagligt af Caqueline Dupont, der arbejder på at starte ham på M niveau, mens Harry allerede er lilleturshest.

Karin fortalte åbent om de udfordringer som hestene har hver i sær og om hvordan de kommer videre mod målene - hun kunne ikke skjule sin begejstring over Ibens heste og deres positive arbejdsindstilling og heller ikke, at hun netop havde sikret sig et ud af Ibens 4 dejlige dressurføl fra årgangen 2015.

 

 

Andreas Emil Larsen og "Harry"

Karin Nissen og Chaqueline Dupont og Durban V.

Herefter var turen kommet til Året følkollektion

Det første Føl var hoppeføllet Euphoria (Escolar x Sir Donnerhall) . Hun er et embryoføl som Ibens dejlige rugehoppe traveren Mary har født i februar. Derfor stod Euphoria også allerede affældet og lække og dejlig rund som alle Mary føl. Og bevægelsen er helt i top - lige med det ekstra gear som alle dressurryttere ønsker.

Inden Euphoria og Mary kom på banen så vi Euphorias biologiske mor den statspræmierede hoppe Shakira (Sir Donnerhall x Beluga) som deltogi 4 års finalen i DRF´s dressurchampionat 2014. Siden har Shakira desværre fået konstateret stærkt forringet syn på det ene øje, hvilket har gjort, at hun er taget ud af ridning og i stedet er hun ifolet med Governor (Totilas x Jazz) med forventet foling i  2016.

 

Shakira

Euphoria V.

Shiwa Hit W (Sandro Hit x Kiwa L e. Kawango) fra Lisbeth Holm i Hillerød er ny avlshoppe hos Iben. Hun kom fra Nicole Sisbye sidste år og da hun ikke tidligere havde fået føl faldt valget på en "sikker hingst": Fürstenball og resultatet: FIJI V.  er da også et smukt og yderst vellinieret hoppeføl med det yndigste udtryk og en super smidig gang. Også Shiwa Hit W er i fol med Gonernor til 2016.

Feine Galina V (Garibaldi x Friedensfürst) havde et helt sublimt hoppeføl efter Grand Galaxy Win, som var dejligt ædelt og højtstillet. Bevægelsesmæssigt formåede dette unge føl allerede at lukke helt op for sin ekstravagante gangpotentiale, og gæsterne var vildt begejstrede. Ikke underligt at Iben har valgt igen at ifole hoppen med Grand Galaxy Win for sæson 2016.

 

 

FIJI V.

 

Feine Galicia V.

Aftenens sidste føl var hingsteføllet: Scaglietti V (Sezuan x Lauries Crusador xx), opkaldt af  Ibens ælste søn efter en af verdens mest sublime racerbiler med samme navn. Som Iben sagde: Scaaglietti V.er nemlig selv en rigtig "racer"!

På trods af Scaglietti V.´s unge alder lever han fuldt op til sin smukke og letstyrbare navnebror.  Han er en rigtig blikfangshest, der vil blive lagt mærke til, hvor han kommer frem, og Karin Nissen kunne slet ikke skjule sin begejstring over, at det var lykkedes hende af købe Scaglietti V.

Scaglietti V. er Lasconas 2. føl efter Sezuan, og Iben, og i øvrigt alle der kommer på stutteriet, er så begejstrede for kaliteten af de to Sezuanføl, at Lascona igen bliver insemineret med Sezuan til 2016.

Udøver de 4 hopper vi så på aftenen, har Iben yderligere en datter efter Lascona og Blue Hors Don Schufro: St- Pr. St. Donna Laguna V. som i år er insemineret med Millinium, så hvis alt går efter bogen venter stuteri Veksebogaard 5 føl i 2016.

 

Scaglietti V.

Scaglietti V. og Karin hilser på hinanden.

En mindeværdig aften

Da hesteshowet var forbi blev alle gædter inviteret i haven  til grillmad, frugt, kage og fadøl /vin eller vand på den overdækkede og opvarmede terrasse, hvor der var plads til at gæsterne kunne nyde familien Kamp gæstfrihed på den første dejlige, men stadigt kølige sommeraften.

Ibens Åbent Hus er et arrangement, som vi i Nordsjælland glæder os til hver år, og vi kan med rette ønske Iben et stort tillykke med hendes 15 års stutterijubilæum og håbe, at årets fantastiske følårgang vil bringe Iben og stutteriet mange succeer og gode oplevelser.

 

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor