Dialogaftenen på HIS om fremtidens springhest bød også på præmiering af 3 unge DV-heste fra Sjælland

27/2 2015


Play Girl – Holsteins Matina – Pegasus - med deres avlere.

 

Præmieoverrækkelsen er filmet af Equestrian TV og den vil kunne finder her i løbet af et par dage.


Disse tre 6 årige DV- heste har præsteret noget helt ekstraordinært i løbet af 2014.
Alle heste er efter den superspringende DV-hingst Party Dance (Cajus/Godehard), som er avlet og ejet af Christian Kjær i Hørsholm, der også var tilstede.
Holsteins Matina og Play Girl kom på banen med smukke dækner sponseret af HorseRider fra Karlslunde
Alle tre heste deltog i Unghestechampionatet 2014, derefter deltog de i finalen ved Scandinavian Open for 5 årige springheste i Falsterbo 2014. Ved det stævne deltager op til 200 ekvipager, og kun de 20 bedste kommer til finalen i Falsterbos Scandinavian Open. Så meget desto mere imponerende er det, at alle tre Party Dance-afkom gik videre til finalen. Alle deltog også 2014 i UVM for 5 årige springheste i Zangersheide. Christian Kjær og arrangørerne synes, at disse præstationer er så enestående, at de ønskede at benytte dette aftenen til at hædre og præmiere hestene og deres avlere:


Hoppen Play Girl med Calato til morfar er avlet af Klaus og Anica Kristoffersen fra Stald Kristo i Jægerspris, og hun er uddannet og redet fra første færd af Anica Kristoffersen. Play Girl lagde flot ud i 2014 ved at vinde DV´s Unghestechampionat i Herning, og i Falsterbo blev det til en 10. plads i finalen. I efteråret 2014 deltog Anica og Play Girl i UVM i Zangersheide for Danmark og opnåede det fantastiske resultat at blive nr. 5 i finalen, og dermed er Play Girl den 5. bedste 5 årige springhest i Verden anno 2014.


Holsteins Matina RDH med Charmeur til morfar blev sadelkåret med et af landets højeste springresultater på 868 points. Hun deltog i DV´s unghestechampionat i 2014, hvor hun fik 9 i kapacitet af fremmedrytteren. I Falsterbo-finalen blev hun bedste danske hest med en flot 5. plads. Alexander Zetterman, der er svensk landsholdrytter kvalificerede Holsteins Matina til UVM i Zangersheide for Sverige. De fik en fin 0 runde i første runde, men fik desværre 4 fejl i 2. runde. Holsteins Marina er avlet og ejet af familien Holstein i Ølstykke.


Pegasus er en DV vallak med Andiamo som morfar. Han er uddannet af Kirstin Skjoldshøj og i Unghestechampionatet 2014 blev de nr. 4. Sammen blev Kirstin og Pegasus nr. 6 i finalen i Falsterbo, og sammen med Play Girl blev Pegasus udtaget til at deltage i UVM i Zangersheide for Danmark. Her gik han en 0 runde i første runde, men fik desværre 4 fejl i 2. Pegasus skal fremover rides af Linnea Ericsson i Sverige, derfor har hans avlere og ejere Lene og Klavs Jakobsen valgt at komme uden hest i aften.

 

Christian Kjær uddeler sine præmier i form af en gratis bedækning ved Party Dance

 

De tre avlere: Klaus Kristoffersen fra Stald Kristo, Lene Jakobsen, avler af Pegasus og Lena Holstein, avler af Holsteins Matina

Christian Kjær overrakte selv sit gavekort på en bedækning ved Party Dance i form af 3 strå frostsæd til hver avler, og han udtrykte sin begejstring over hestene, hvor af publikum lige havde haft lejlighed til at se Play Girl redet af Anica Kristoffersen. Holsteins Matina var til stede, med sin avler Lena Holstein, hvorimod Pegasus var repræsenteret af sin avler Lene Jakobsen ved præmieoverrækkelsen.

Christian glædede sig til at se, hvordan disse tre fantastiske heste vil klare sig som 6 års, der er al god grund til at ønske dem held og lykke.
Christian opfordrede avlerne til at bruge danske hingste og naturligvis: Party Dance. På baggrund af Party Dances fantastiske første årgang havde han besluttet at stille frisk sæd til rådighed for de danske avlere og deres hopper, og at hingsten i bedækningssæsonen 2015 ville stå hos Linus Camitz, som vil kan kontaktes vedr. sædformidlingen
Fra Duvil Hestefoder ved Mette Moesgaard fik avlerne et gavekort til foderprodukter på 500 kr., og fra Euro Hingste Sæd var der en gavekort på en gratis sædforsendelse. Avleren af Pegasus, der desværre ikke var til stede, fik en grime fra HorseRider. Blomsterne var fra aftnes hovedsponsor Stutteri Engerupgaad ved Lotte og David Holm og dækkenerne fra HorseRider i Karlslunde.

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor