En æra er slut  - Monique SRDH er ikke mere.

 

Monique (e. Charmeur x Goldfinger) blev født i 1993 hos familien Holstein i Roskilde. Lige siden hun trådte ind på en scene, har hun vagt opsigt med sin magiske og majestætiske fremtoning. Hun stod helt naturligt øverst på ”sejrsskamlen” fra 1. scenepræsentation som 2 års DV hoppe på Roskilde Dyrskue.

Som 5 årige vandt hun unghestechampionatet i Herning, og samme år fik hun tildelt sølvmedalje på DV´s eliteskue. Som 5 års , 6 års og 7 års deltog hun ved UVM i Springning i Zangersheide for Danmark.

 

Derefter begyndte en enestående konkurrencekarriere under forskellige ryttere som Malin Bayard, Eric van der Vleuten og Tina Lund. Monique afsluttede sin ridekarriere under Camilla Fliedner Ernst med at vinde 2 x sølvmedaljer til DM for juniorer og young riders.

Monique har vundet alt fra unghestechampionatet, S-klasser både nationalt og internationalt, til CSIO Grand Prix´er. Hun gik 0-runder i Nationsspringninger, og i 2003 deltog hun på det danske landshold for seniorer ved EM.

Se video af Tina und og Monique der vinder en SCIO Grand Prix her

Monique blev flagskibet for Familien Holsteins avl, der høstede stor international anerkendelse, og hun blev den hest, der grundlagde en stamme af heste med en helt speciel evne til at præstere.

Monique blev også en ambassadør  og spydspids for DV´s Spinghesteavl og i 2004 modtog Familien Holstein en guldmedajle for hoppens bemærkelsesværdige præstationer i international sport.

Camilla Fliedner Ernst rider Monique i Herning 2011

Det eneste, der ikke lykkede for Familien Holstein, var at få et føl efter hende.

René Holstein udtaler: "De sidste 6 år har vi gjort alt, hvad der stod i vores magt for at det skulle lykkes, men desværre blev det ikke muligt at få et føl efter denne helt komplette hoppe, der har slået 100% til, både i sport og avl! Men Monique har til gengæld givet os alt, hvad en avler kan ønske sig i form af oplevelser og berømmelse, h- un efterlader et stort tomrum!"

 

Se præsentationsvideo over Moniques liv her


 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor