St. Pr. St. Parma Byager: Født i Danmark, statspræmieret, solgt på Oldenburger Verbands eliteauktion og nu avlshoppe i Belgien

 

Avlerne af Parma Byager e. B H Soprano x Davignon I er Niels og Mette Therkelsen på stutteri Byager i Hornsherred. De fortæller: ” For godt et halvt år siden fandt vi et opslag på Facebook om, at en datter af Parma Byager, havde opnået en 2. Plads ved et show i det Belgiske Varmblods Forbund BWP for 2 årigre dressurhopper og igen i April 2015 har samme unghoppe deltaget i en 3 års bedømmelse, hvor hun blev nr. 1 og opnåede dages bedste karakter for eksteriør.”

 

Ejerne af Parmas Byager

Parma Byagers datter hedder J2L Prima Donna e. Chagall x, og hun er ejet og avlet af J2L Dressage Horses i Belgien, et ambitiøst familie stutteri af dressurheste, som får ca. 7 føl om året. De råder over et eksklusivt ridecenter med ridehus ,walker etc og satser på selv at opdrætte og uddanne deres heste inden de skal sælges. Familien er meget stolt over Prima Donna med det elegante eksteriør og den elektriske gang, og de glæder sig til at se Prima Donna udvikle sig til en ridehest i år.


Stutteriet er meget succesrigt, de deltager i kåringer, championatsklasser og dressurklasser med flotte resultater bl. a. er deres datter Laura Luyten og stutteriets 8 årige vallak Dark Chacolate e. Damon Hill lige udtaget til at repræsentere Belgien ved det internationale dressurstævne i Saumur, Frankrig for Juniorer 2-3 maj 2015.

 På fotoet herover ses J2L Prima Donna ved konkurrencen for 3 års dressurhopper i BWP

 

Parma Byager ved eksteriørkåringen i Old. verb. i 2006

 

J2L Prima Donna ved hendes første fremstilling som 2 års i Belgien

Parma Byager ved rideprøven i Oldenburger Verband 2006

Parmas historie

Prima Donnas mor Parma Byager er født i 2003 hos Mette og Niels Therkelsen, som siden 1980erne har avlet heste, der først var registreret i DV og siden i det tyske Oldeburger Verband.


Niels fortæller: ”Som 3-årig blev Parma Byager sendt i træning hos Felix Tieman i Diepholz, Tyskland med henblik på kåring og rideprøve. Det varede ikke længe før Felix ringede for at fortælle, at Parma var noget helt specielt, og da hun havde aflagt en meget overbevisende rideprøve blev hun udtaget til Oldenburger Verbands eliteskuet i Rastede.
Vi valgte dog eliteskuet fra, fordi vi syntes det var længe at blive i Tyskland for en und hoppe der trængte til at komme hjem og slappe af på græs.

 

Inden vi hentede hende, blev hun ifolet med Dimaggio, men desværre kom hun ikke ifol, og derfor besluttede vi, at Parma skulle rides i stedet, i håb om at hendes ridetalent kunne udnyttes.

 

Parma blev igen sat i træning dennegang hos Johannes Westendarp, og hun udtaget til Oldenburger Verbands eliteauktion i efteråret 2007. Her blev hun købt af PSI Auktionerne som dressur udviklingsprojekt. Desværre blev hun skadet og ridekarrieren indstillet, og hun blev solgt som avlshoppe til J2L Dressage Horses.
I Belgien har hun fået 4 afkom: Princess Parma e. B H Romanov f. 2011. Prima Donna f. 2012 e. Chagall (en halvbror til Bretton Woods e. Jazz x De Niro),  Baileys Original e. Bretton Woods f. 2013. Sidste år blev Parma mor til Parfait d’Amour e. Apache og nu er hun i fol med Johnson.

 

                                   

Philipa hos Ingo Pape sommeren 2002                             Fløjhingsten Picard 1979                                       Lanthanid og Tina Lund. Foto DV´s hjemmeside

 

Parmas kvaliteter som ridehest og som avlshoppe har rod i en avls- og præstationssikker tysk hannoveranerhoppelinie e. stamhoppen Jasminblatt.

Parmas Mormor Philipa er helsøster til fløjhingsten Hannover 1979: Picard (Pik König Gotthard), som er far til mange kårede hingste og bl.a. også morfar til OL dressurhesten Weltall e. Weltmeyer. Philipa er selv mor til hingstene Dobrock e. Donnerhall, Rodin e. Raphael og ikke mindst Tina Lunds fantastiske springhest Lanthanid, samt hans helsøster St. Pr. St. Prestige, der blev Brilliantringshoppe og årets hoppe i Oldenburger Verband.

 

Hvordan Philiphas datter kom til stutteri Byager
Da vi tog til Tyskland i 1997 for at finde vores nye avlshoppe, gik vi 100 % efter en gangstærk unghoppe med store præstationer i bagagen. Og da vi besøgte stutteri Pape i Heemoor blev vi hurtigt imponerede af de resultater Philipa og hendes morlinie repræsenterede. Vi tog derfra ovenud begejstrede over, at det lykkedes os at købe Philipas dengang 2 årige datter: Paprika e. Davignon I.”
Paprika indfriede fuldstændig familiens forventninger, da hun året efter aflagde en formidabel sadelkåring i Dansk Varmblod og blev kåret som fløjhoppe med gangartskaraktererne 8-9-8 og med 9 i kapacitet.

 

 

Paprikas datter Pinje Byager
Af de fire hoppeføl Paprika fik på stutteri Byager, blev det hoppen Pinje Byager e. Michelangelo, som Mette og Niels valgte at beholde som avlshoppe, da Parma Byager var solgt på auktion i Oldenburg.
Pinje Byager er født i 2002, hun er en storammet hoppe, der på mange måder har arvet sin mors gangpotentiale blot forenet med et ”touch” af ædelt blod gennem halvblodshingsten Michelangelo e. Pasteur xx.


Desværre pådrog Pinje sig en skade som ung og kunne ikke klare en sadelkåring i DV, derfor blev hun kåret i Oldenburger Verband, som ikke stiller krav til hoppers rideprøve, for at dens hingsteafkom kan kåres.


”Og godt var det”, siger Niels med et smil, ”for Pinjes søn Slibowitz Byager e. Sarkozy f. 2009, blev udtaget til kåring i Oldenburger Verband i 2001. Her blev han præmiehingst og vi fik tildelt opdrættermedalje i sølv for Slibowitz. Samme dag blev han solgt for et betragteligt beløb til belgiske: dressurstall Fernando Torres. Og vi var naturligvis lykkelige for vor beslutning om at kåre hoppen i Oldenburger Verband.”

 

Slibowitz Byager til Old. Verband kåring

Slibowitz Byager til Old. Verband kåring

Pinje Byagers døtre i Danmark -  kusiner til Parma Byager afkom i Belgien
Niels og Mette glæder sig over Paprikas børn og børnebørn i både Danmark og i Belgien, og de fortæller videre: ” Desværre måtte Pinje Byager aflives sidste efterår pga. den skade hun havde pådraget sig som ung, men på stutteri Byager har vi tre unge hopper efter Pinje, som vi forventer os meget af.”
3 års hoppen Pina Colada Byager er helsøster til Slibowitz Byager, hun er lige insemineret med Fürsten-Look og bliver i øjeblikket redet af Tony Nielsen i Skævinge m.h.p. sadelkåring i Oldenburger Verband i juni 2015. Der udover har familien 2års hoppen Primavera Byager e. Franziskus, som er en højtstillet hoppe med charme og stor gang . Pinjes sidste afkom er føllet fra sidste år: Paella Byager efter Franklin. Hun er bare en charmetrold uden sidestykke, hun har fået letheden og dynamik ibevægelsen fra faderen.

Mette og Niels følger alle de afkom de har solgt og specielt er de inspireret af J2L Dressage Horses i Belgien, som har så flotte resultater med deres afkom efter Pinje Byagers søster Parma Byager. 

 

 

Primavera Byager i foråret 2015

 

Paella Byager i efteråret 2014

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor