|
Den kårede Trakehner hingst Edberg (Connery - Kaiser Wilhelm - Schwadroneur) startede som den “grimme ælling” - nu er han blevet en svane, der indtager den store dressurscene!
Fra ælling til svane.
Bodil og Erik Jørgensen og deres datter Anne Katrine på Stutteri Lærkegården i Herfølge har avlet trakehnere i over 40 år, de har opnået et utal af resultater i avl såvel som i ridning. Her fortæller de om deres sidste succes i dressursport: Edberg.
“I 2008 folede Kaiser Wilhelm hoppen HTPR Elta et rødt hingsteføl efter Connery, som vi navngav Element. Der viste sig hurtigt, at hans gangarter var ganske i orden, men Elta malkede rigtig dårligt den sommer og hen på sommeren blev føllet tyndt, og selvom Elta og Element kom ind hver nat og fik Fohlengold fra St. Hippolyt var han bestemt ikke køn.
Til følbedømmelsen fik "den grimme ælling" heller ikke de højeste point i eksteriør, så vi måtte glæde sig over de gode gangartskarakterer han fik tildelt. Hen på sensommeren kom Hubertus og Ferdinand Poll fra Tyskland forbi og skulle se heste. Da de kom ud på folden tog Element tre trin i trav, og Hubertus Poll havde købt ham inden han tog fra Lærkegaarden den dag.”
|
Element sammen med sin mor Elta e. Kaiser Wilhelm
Foto: Lærkegaarden
|
Element - senere Edberg - som 6 mdr .gammel
Foto: Lærkegaarden
|
|
Edberg flytter til Gestüt Hörem
“Efter Element havde fået ny adresse i Tyskland, gik det stærkt. ”Der Röde”, som Hubertus kaldte ham, stod klar til forbesigtigelsen på Gestüt Hörem og passerede nåleøjet til hingstekåringen i Neumünster. I forbindelse med hingstekåringen 2010 skiftede Element navn, og ”Edberg” klingede det i højtaleren i hallen. Han blev kåret trods sin noget beskedne størrelse og farve, og efterfølgende blev han solgt på auktionen til konkurrenceryttteren Antje Hell fra Wiesbaden, der selv har forestået hans uddannelse fra rå unghest til konkurrencehest på S-plan.”
|
Edberg i dagligt arbejde
|
Edberg har en stor og imponerende galop
|
|
Edbergs ridekarriere fra 2011 - 2015
Edberg har siden 3 års alderen startet unghesteklasser i Tyskland og i 2014 var han reserve på det danske UVM hold for 6 års dressurheste, der fandt sted i Verden.
2015 sæsonen blev indledt med tre sejre i S-dressur, hvilket åbnene dørene for at Antje og Edberg kunne deltage ved større stævner, såsom Hagen, Mannheim og ikke mindst ved det kendte international Pinsestævne i Wiesbaden.P å den flotte scene i Wiesbaden foran det lyserøde slot debuterede Antje og Edberg i Intermediere. Edberg var yngste deltager i klassen med sine 7 år, og feltet var spækket med professionelle ryttere og nogle af de allerbedste heste. Antje opnåede en flot 7. Plads og 66.816% Se resultatet af klassen her
Bodil og Erik Jørgensen fortæller:
“Som avlere er vi meget glade over, at Antje Hell giver Edberg alle chancer for at udvikle sit talent, og vi nyder at følge parret fra sidelinien, og det dekorative slot i Wiesbaden er den smukkeste kulisse man kan tænke sig"
|
|
Edberg og hans berømte familie
Edberg er en af de heste, der bekræfter at avl bestemt ikke er nogen tilfældighed og som sådan er Edberg 6. generation efter stamhoppen Dolida, som var en udaf 3 trakehnerhopper som Familien Jørgensen started deres avl med i slutningen af 1960erne.
Dolida var selv efter den gamle hovedbeskeler på Trakehnen – Polarstern. Hun blev født i 1950 på det polske statsstutteri Liski, og allerede ved købet i 1968 af denne ældre hoppe var Bodil og Erik Jørgensen opmærksomme på denne hoppefamilies nedarvningsevne, idet en halvbror, Royal Beaver, samt Volt e. Dolidas far, Polarstern, var deltagere ved OL i Rom 1960.
|
Edbergs oldemor: Ebena e. Herbststurm 24 år gammel Foto: Siegun Weiga
|
Edbergs Mormor: Espritta e. Schwadroneur
Foto: Lærkegaarden
|
Edbergs mor Elta e. Kaiser Wilhelm
Foto: G. Halling Nielsen
|
|
Edbergs oldemor, Elitehoppen Ebena e. Herbststurm, var helsøster til Elba, som var mor til Echuca e. Schwadroneur. Echuca vandt holdbronze for juniorer ved Europamesterskabet i 1995.
Grand Prix hesten Esprit
|
Ebena var også mor til Esprit e. Schwadroneur, som gennem hele sin karriere var med i toppen af dansk dressursport med sin faste rytter Nicole Ahlefeldt Laurvig-Lehn.
PÅ Nicoles hjemmeside skriver hun følgende om sin ”livsledsager i anledning af hans 20 års fødselsdag:
"Jeg har vundet 3 Danmarksmesterskaber som junior/ungrytter med ham og 3 gange har vi været Nordisk mester. Han har 5 gange deltaget ved EM for junior/ ungryttere, og alle 5 gange har han været i A-finalen med en 4. plads som bedste resultat. Jeg har vundet Euro Future cup i Münster samt Berlin med ham. Som senior er jeg blevet nr. 5 og 6 til DM med ham. Desuden har Esprit flere internationale placeringer i Grand Prix og kvalificerede sig til World Cup finalen i Dortmund i 2004.
Alt i alt har Esprit været en fantastisk hest for mig. Det glæder mig meget, at han trives og kan nyde sit otium her på Klueshof."
Foto: Ridehesten
|
|
Edbergs mormor, Espritta e. Schwadroneur, er en af Lærkegaardens bedste hopper. Hun har beriget stutteriet med hopperne HTPR Elta (Edbergs mor) og HTPR Erentia e. Hohenstein, som begge var Årets hoppe i deres årgang, begge kåret med gode rideprøver.
Edberg har en 1 år ældre søster, nemlig hoppen Elopa f 2007, som er avlshoppe hos Annegrete Jacobsen og Anders Brusendorff på Strandgården i Skibby, som både i 2011 og 2012 har fået føl efter Aston Martin.
Læs mere om Familien Jørgensens livsværk på deres hjemmeside
Edberg ved præimeoverrækkelsen i Wiesbaden 2015 Foto fra Wiesbaden: Katja Riedel
|
|
|
|