Tina Bjørks hest Financial Times (Fürstenball x Wall Street) var fire år og skulle begynde tilridning – så viste det sig, at han var næsten blind. Hvad gør man så ?   Horsenews bringer her Tinas egen fortælling om, hvordan hun har arbejdet med hesten i mere end et år, og om hvordan det nu er lykkedes hende at få en ridehest ud af Financial Times. Tina er heldigvis en erfaren rytter og hun har en tro på og en tillid til sin hest - og ikke mindst masser af tålmodighed og kærlighed.

Tina fik et chock, da Shane sagde: "Jeg tror ikke at hesten kan se!” Søndag den 13. april 2014 havde Tina Bjørk-Olsen en ”aftale” med Shane Mosele; at han skulle komme til Tikøb, hvor Tina har sin unghest på 4 år opstaldet. Denne dag skulle vise sig, at blive en meget mere anderledes og overraskende oplevelse, end hvad Tina havde troet ….. Siden 8. februar 2014 har Tina været i gang med de indledende øvelser for tilridning af hendes ungehest af eget avl. Fra 24. marts 2014 har hun forsøgt at komme på ryggen af Financial Times, som hesten hedder. Desværre reagerer FT på en måde, som Tina aldrig har set en unghest reagere før. Han går fuldstændig i panik og er skrækslagen, når Tina forsøger at komme op på ham. Flere gange over de næste 14 dage, bliver der forsøgt nye tiltag med andre vinkler, men FT´s  adfærd er så markant anderledes, end hvad Tina nogensinde har set og følt hos en anden unghest før. Dette er endda vurderet ud fra, at Tina de sidste 8 år - ud af en samlet ridekarriere på 32 år - har tilredet og redet en del ungheste for andre mennesker, og derfor burde det, Tina forlanger af FT, ikke være en større udfordring end for andre ungheste. Men trods tidligere erfaringer med ungheste, så har hun  en ”fornemmelse” af, at der er noget galt….. hun kan bare ikke sætte fingeren på, hvad det er. Efter 14 dage beslutter hun, at få en ”second opion” fra Shane Mosele, som hun i øvrigt aldrig hverken har mødt eller set arbejde, men derimod har fået anbefalet af en rideveninde.   Shane er kommet sammen med sin trofaste hjælper Rafal, og de arbejder på skift med hesten, med en blanding af adfærd og tilvænningstræning, men efter en halv time kommer Shane hen til Tina og siger rent ud: "Jeg vil ikke gå videre med ham, jeg tror simpelthen ikke den kan se….eller i hvert fald tror jeg, at den har et ringe syn faktisk nok på begge øjne !!!!?????” - ”Tro du ikke den kan se????”” udbryder Tina noget rystet, men da de herefter sammen går ind til hesten og laver forskellige øvelser og snakker om det hele, virker det mere og mere, som om han har ramt hovedet på sømmet.

Diagnosen - Grøn stær og overtryk i begge øjne - og prognose.   Tina sover på det til næste dag - og ringer så og bestiller en tid til den 22. april 2014 til tjek af syn og trykmåling af øjne. Det bliver en lang Påske i sommerhus, hvor Tina tænker på flere og flere små iagttagelser, som hun reelt har gjort sig, men ikke har tillagt den store betydning.  ”Pludselig gav det mening for mig”, siger Tina. ”- hvorfor han (FT) altid insisterede på at gå bagved mig, fulgte mit kropsprog. Når jeg gik-, så gik han-, og så snart jeg stoppede-, stoppede han. Næsten som en dresseret hest. Han var meget utryg, hvis jeg insisterede på at gå ved hans side frem for foran.  Det gav også pludselig mening, hvorfor han reagerede kraftigt, når jeg spændte kæberemmen eller løftede hånden ved pålægning af hovedtøj; - eller hvorfor han ikke kunne håndtere at få sadel, tæppe, underlag m.m. henover ryggen, - han blev skræmt ved uventet berøring på kroppen, f.eks. en hånd, der lige nusser - et hop eller en pludselig bevægelse i udkanten af synsfeltet. Og meget karakteristisk var det, at han skulle "se" ved at lugte og snuse til ALT hvad jeg havde i hænderne, nærmest undersøge det, inden jeg gik videre. I stedet for bedring og tilvænning, blev situationen bare mere og mere panisk, for hver gang jeg forsøgte at vænne ham til noget nyt omkring hans krop, dvs. inden for hans privatsfære. Han var ufattelig utryg, bange, faktisk decideret skræmt i de konkrete situationer, men I vante situationer, var han helt utrolig nem, blidt og helt normal at have med at gøre.   Se en video af hvordan longering af Financial Times så ud i marts 2014 - og hvorfor Tina ikke havde haft tanken før    Tina har derfor en meget kraftigelse ”mavefornemmelse” af, at Shane har ret, den dag hun dukker op på Hørsholm Hestepraksis hos Nicolai Jarløv.  Ikke at hun håber mavefornemmelsen holder, men mange små ting vil pludselig give mening, hvis FT virkelig har nedsat syn. Nicolai laver først en kort ”manuel” test og konstaterer allerede dér, at ”Hesten har uden tvivl et væsentligt nedsat syn….”,  som han siger. Efter en halv times yderligere undersøgelser står det klart, at Financial Times har dét, som hedder Glaukom på begge øjne, i dagligt tale for menneskesyn kaldet Grøn stær. Nicolai forklarer Tina med tegninger og ord, at der er tale om at FT har overtryk i begge øjne, som giver et øget tryk på både synsnerve og blodkar i øjet. I FTs tilfælde vurdere Nicolai, at hesten nærmest kun kan se i retning lige foran, og med meget lidt skarphed. Dvs. alt hvad der foregår fra siden af hoved og bagud, kan han formentlig ikke se, eller han ser kun meget svagt.   Nicolai forklarer, at det kan være medfødt eller, der kan være tale om, at FT har været ude for et fald/slag mod noget, dvs.  skaden skyldes en eller andet form for traume. Det er ikke til at vide, men kun medicinen kan gøre os klogere. FT skal have øjendråber 2 gange dagligt i den næste mdr., og hvis det er medfødt, vil det ikke sænke trykket i øjnene. Hvis der derimod er tale om et fald/slag-traume, så vil vi se en medicinsk bedring, -om FT´s´syn kan blive normalt, er det slet ikke til at vide. Faktum er, at trykket skal ned, før vi ved, om FT kan klare sig igennem dette. Kontrol skal foretages igen den 20. maj 2014, og indtil da indstilles al arbejde , hesten skal have ro - må kun være i boks og på fold med absolut så få nye visuelle indtryk, som muligt.

20. maj 2014 er det tid til kontrolmåling : Trykket er faldet med næsten halvdelen, hvilket er MEGET positivt. ”Han fortjener absolut at få en måned mere, før vi vurderer hvilken fremtid, vi tror han kan få”, lyder Nicolai Jarløvs ord.

Tina har kendt Financial Times fra den dag, hun og Iben Leere Kamp hjalp ham til verden på Veksebogaard. Det betød, at det første halve år havde hun ham i hånden dagligt. Og imens hun havde ham i ”følbørnehave” hos Mette og Niels Therkelsen i Jægerspris,  besøgte hun ham så tit, hun havde mulighed for det. Niels og Mette var virkelig gode, til at have ham i hænderne, så almindelige dagligdagsrutiner, som grime af og på, trækkes i træktorv, opbinding, berøring, håndtering og omgang med mennesker, foregik helt uden komplikationer. Ud over alle de udefrakommende påvirkninger og måder, han tacklede dem på, - så har Financial Times et udpræget behageligt, roligt og meget imødekommende sind. Det i sig selv taler for, at han skulle have chancen for at bevise, at der lå ”en kommende ridehest” gemt i ham, uanset synsproblemer. Hans temperament er i dén grad en af de afgørende faktorer, for Tinas beslutning om, at gå ”all in”. Tinas gamle ridehest, Wise Investment, er mor til FT, og fra hende genkender Tina også til det gode temperament , og om TF´s far, Fürstenball s sind, ved Tina at der næppe findes bedre eksempel på et super temperament. Det skal heller ikke være en hemmelig, at FT (bort set fra synet) umiddelbart har vist og stadig viser potentiale for at blive en god og rigtig velgående dressurhest for Tina. 20. juni 2014 måles trykket i FT´s øjne for 3. gang, og nu er der normal tryk for begge øjne !!! Det er en meget glædelig nyhed for Tina. Nicolai mener, det positive resultat i den grad betyder ”endnu en chance” for FT. Nu må Tina igen gå LANGSOMT i gang med at longere og håndtere ham for hånden, og derefter - når tiden er rigtig - se om det bliver muligt at komme op på ham……men kun tiden kan vise. om FT nogensinde får rytter på ryggen og kan fungere som ridehest. Hvordan griber man det an: at tilrede en tidligere blind og måske stadig svagtseende hest? Der er en del eksempler på heste, som har mistet synet eller et helt øje, -som alligevel kan fungere, og måske ligefrem bliver konkurrenceheste igen. Desværre er der ikke så mange eksempler på heste, hvor blindheden er opstået, inden tilridningen af hesten er sket…..eller at det er blive opdaget, før tilridingen for alvor går i gang. Det betyder desværre, at det er temmelig meget op ad bakke, for en hest som FT og en rytter som Tina, da der ikke er nogen form for rutiner, kendte følelser eller erfaringer at trække på. Man må huske på, at hver øvelse og hver situation, er noget hesten oplever, som var det ”første gang i hans liv”. Dvs. reaktionsmønstret ligner den almindelige unghest, men den seende unghest, har sin visuelle verden, at koble de forskellige indtryk op på. Det har den ”blinde” ikke. ”Og for FT har det klart været af afgørende betydning for hvordan, jeg og mine hjælpere skulle tænke og agere ved enhver bevægelse, som vi har lavet. Det har været nødvendigt allerede fra dag ét, at glemme og tilmed afkode os selv for alt, hvad der hedder ”almindeligt” eller: "som det plejer at være" eller "det er korrekt ridning: at gøre sådans…… Ingen filtre for hvad der er rigtigt og forkert, vi skulle blot tackle hver eneste reaktion ud fra, hvordan får vi FT til forstå en ny øvelse, erfaring eller hvad det nu måtte være. Og vel og mærke, på en sådan måde, at han bevæger sig ud over egne grænser og bliver udfordret uden at det virker og kan tolkes som et overgreb”, siger Tina. Milepælsdatoer/kalender fra start til juni 2015 • 22. april 2014 Diagnosen stilles • 20. maj 2014 2. trykmåling, positiv, vi fortsætter • 3. august 2014 Er lykkedes at komme på ryggen af ham, første gang,   vel og mærke uden sadel (ved forsigtigt at lægge mig ind over hans ryg) • 13. august 2014 3. trykmåling – Normalt syn, dog fortsat øjendråber • 20. august 2014 Shane kommer for 2. gang og forskel kan mærkes – Rafal træner tøjler, berøring af disse, FT panikker ved bare den mindste berøring på halsen og den mindste bevægelse af hænder i mankeområdet • Oktober 2014 Ny hjælper, Katrine W. Madsen kobles på projektet • 31. oktober 2014 Udfordringer med opstigning/ondt i ryggen ?? - Rikke Schultz tjekkede om han var lige i kroppen(ift højre/venstre) og evt. ømheder i kroppen. Ryggen giver anledning til at han bliver røntgentjekket i hele ryggen, del pga. udseende for torntappene og hans ”girafagtige måde at bære halsen på ” • 20. november 2014 Røntgen af hele ryggen – Super flotte billeder og intet at sætte en finger på. Nicolai Jarløv anbefaler, Tina, at prøve Nevet, som skulle stimulere nervesystemet og skabe mere ro, FT får fra denne dato og frem til d.d. Nevet. • 25. november 2014 Rikke tilser igen – nu mere afslappet • 3. december 2014 Travede første gang i longe og letridning - Brugte ”sikkerhedsmakker” meget ! • 3. januar 2015 Blev trukket en tur i skoven for første gang • 3. marts 2015 Skridter første gang uden longe – ekstrem følsom for vægtoverførsel for/bag, ned i sadlen • 26. marts 2015 Red udenfor på ridebanen første gang – og fik galop i longe første gang • 29. marts 2015 Travet for 1. gang uden longe og fører – På Ridebanen– var ekstremt fintfølende ved schenkler • 4. maj 2015 4. kontrolmåling af trykket i øjnene. Vi stoppede med dråberne - Tjek efter en mdr. Tandkontrol samtidig • 5. maj 2015 Løs på ridebanen – 2. gang han rigtigt lægger sig til, og i hele runder. Rimelig upåvirket af indtryk, berøringer, schenkler, hænder • 13. maj 2015 Galopperede første gang på ridebanen, efter anden rytter, på bedste rideskolemaner • 15. maj 2015 Første skovtur uden ”førerhund”, og i selskab med staldmakker og rytter. • 9. juni 2015 Øjetrykkontrol – steget, så FT kan desværre ikke undvære dråberne, men det er heldigvis billigt sluppet • Fremtiden………. Jahhh, hvem ved ;0)

Annette Thor Christiensen, Kathrine W. Madsen, Tina og FT og Louise Fisker er det trofaste hjælper team omkring FT. Tina har lært sig at "læse" alle FT´s reaktioner, og samtidig orienterer FT sig med sin sugtesans.

Nicolai sagde fra starten af: ”Lov mig nu, at gå LANGSOMT til værks Det er det allervigtigste, i takt med at han bliver bedre og bedre seende". Og Shanes ord, da han var hos FT for 2. gang i juli 2014 og oplevede en ”helt anden hest” var: "at der skulle arbejdes ud fra ”presure, presure and off again”. Shane mindede Tina om, at det var yderst vigtigt, ikke at frygte for at overskride ”grænsen”, for hvis de ikke gjorde det, så ville FT aldrig rykke sig. Dvs. opsøg gerne alle de situationer, som kan giver en læring, og for hver gang en læring er gjort, så bring gerne en ny ting op. Omvendt var det vigtigt, at stoppe mens legen var god. Det var afgørende, at FT skulle forblive i en fase, hvor hans hjerne var modtagelig for indtryk og læring, men ikke bliver presset op i en krog, hvor eneste reaktionsmulighed blev stress og flugt. ”Og bring ham ikke i for god en form", lød ordene fra Shane. "Så har du lidt mindre muskler, at håndtere og dermed kan du koncentrere dig om, lige præcis dét det handler om, - at hjælpe ham til at forstå verden på ny”.

Hjælp at hente? Tina brugte en hel del tid på, at lede efter litteratur, materialer eller mennesker, som kunne havde erfaringer, gode råd eller andet, som hun kunne gøre gavn af. Men desværre var der umiddelbart intet at finde nogen steder. Dog havde Tinas veninde berider Annette Toft undervist en rytter, hvis hest også var erklæret svagseende/blind pga. overtryk på det ene øje. Tina havde en telefonsamtale med ejeren, - men her var der her tale om en hest, som nærmede sig 10 års alderen, så mht. gode råd om tilridning, var der ikke nogen erfaringer at hente. Derfor var der kun ét at gøre, - at gøre sine egne erfaringer og bruge sin sunde fornuft og sidst men ikke mindst, at lytte til sin mavefornemmelse. Som Tina siger: "Det er noget jeg har benyttet mig af flere gange i mit liv, og i allerhøjeste grad fik jeg brug for det med Financial Times. Tålmodighed, beslutsomhed og mavefornemmelsen er helt klart de grundlæggende elementer i den succes, jeg i dag har opnået med FT".   Mine hjælpere En ting er, at Tina som ejer og rytter tænker: ”Det her skal lykkedes! ” En helt anden ting er, at hun på ingen måde havde kunnet gøre dette uden ufattelig stor og trofast hjælp fra mange fronter. Annette Christensen, som har Tinkerupgaard, hvor FT er opstaldet, har været med i forløbet fra første konsultation på Hørsholm Hestepraksis og indtil nu. Hun er den, der dagligt tager ind og ud fra fold, ordner stald, fodrer osv. "Det betyder, at hun i alle de situationer, hvor hun skulle håndtere FT, tog højde for, hvor han var, og er i sin udvikling, og især på ét punkt har hun været en stor hjælp. Nemlig ift. at dryppe øjne på FT."       Annette har dryppet øjne hver eneste dag siden diagnosen blev stillet. Først skulle FT have 2 gange om dagen, men i august 2014 blev vi enige med dyrlægerne om at trappe ned til én gang dagligt. I et familieliv med 4 børn, har det haft stor betydning for Tina, at Annette tilbød at stå for den daglige drypning, med mindre hun var fraværende. Al træning fra jorden har Tina selv foretaget og gentaget dag efter dag efter dag ud fra princippet om at lytte til hesten (især mentalt) og dens adfærd. Og for hver gang hun fornemmede og oplevede, at han mentalt var klar til at blive udfordret på ”grænsen”, så gjorde hun det. Da han var klar til forsøget med rytter på, måtte Tina søge flere hjælpere, da hun ikke både kunne være den, der skulle agere rytter, holde hest og longere. Louise Fisker, som har sin hest opstaldet samme sted, havde været lidt med på sidelinjen de første 14 dage af forsøget med tilridningen. Hun fandt det interessant og ville gerne hjælpe Tina, så langsomt blev det til en rolle som hjælper, når tiden tillod det. Senere i forløbet blev det nødvendig med en hjælper mere, for at skabe kontinuitet i træningen. Tina tog kontakt til en af hendes mands venners kæreste, som for en del år siden havde redet, men i dag beskæftiger sig med hunde, dvs. træning og udstilling af disse. Hun var straks med på ideen og ville gerne være en del af projektet. Så efter en kort ”brush up” omkring longering osv., så blev Katrine W. Madsen hurtigt en stor del af ”firkløveret” for projekt ”Ridehest”. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det var ikke lykkedes for Tina, at nå dertil, hvor hun er i dag, hvis ikke hun havde haft hjælpere, som ville ofre tid og energi på hende og FT. Hun er dem derfor meget taknemmelig.

Opsidning med "ben" fra hjælper - det har Tina endnu ikke ændret Benene holdes i begyndelsen langt væk fra FT´s sider

Adfærd og ”zoner” Den største udfordring i hele dette projekt ”Ridehest”, har ifølge Tina været, at lære at aflæse FTs adfærd, ændre den og tilmed skabe ny og mere hensigtsmæssig adfærd. Intet er skidt - uden det er også er godt for noget….. Selvom om Tina har haft med heste at gøre i næste hele sit liv, så har dette projekt virkelig lært hende noget på et helt andet plan, end hvad hun tidligere har oplevet. Hun er konstant nødt til at ”læse” FT, sætte sig i dennes sted, forstå hvorfor han reagerer som han gør, - og først derefter, kan hun udtænke en anden måde at gøre tingene på/ skabe læring på. Dvs. hun har på mange måder skulle lægge vaner, mønstre og ”selvfølgeligheder” på hylden. Kort sagt har det været nødvendigt at ”afkode” sig selv for, hvordan man normalt ville handle/reagere eller hvordan bøgerne, siger man bør gøre. Et eksempel: I de først mange måneder, når han ikke ville/forstod at gå fremad, så lå det indkodet i schenklerne på Tina at ville klemme, for at drive ham frem. Men FT var i udpræget grad bange for al bevægelse langs siderne, så tryk med schenklerne var på ingen måde en løsning, da han reagerede panisk og ikke kunne rumme det. Ikke engang en ”smaskelyd” kunne bruges i starten. ”Jeg måtte nøjes med et svagt: Skriiidteee - sagt i et meget roligt toneleje, præcis som da jeg startede med at longere. Men det er ekstremt svært ikke at handle, som man som rytter ” er trænet til”. Det ligger på rygraden, og sker nærmest pr. automatik, at man vil bruge de normale ridesignaler". Men i lang tid, måtte Tina nøjes med lydsignaler/ ord med tone. Og ellers lærte hun det på den hårde og kontante måde, - så måtte hun nemlig ned og bide i ridehusbunden. Og sådan var der rigtig mange ”automatiserede” ting, som Tina måtte træne væk…..for så igen at koble dem på , når FT var mentalt og fysisk klar til det.       I takt med at Tina koncentrerede sig om at ”læse” FT endnu bedre, blev det tydeligere og tydeligere for hende, hvad han signalerede. Bl.a. hans adfærd på folden fortalte en hel del. Han har gået i flok - har aldrig prøvet at gå alene, og han gik altid tæt op ad sin fold makker, som agerede flanke for FT. Dvs. så længe makkeren holdt øje med farer og trusler, så kunne FT gå og slappe af, og hvis noget ”farligt” skete, så sørgede den anden hest for, at gå imellem, eller lede FT væk fra den fare der var. Han opførte sig, som om han havde ”førerhund” med. FT brød sig ikke om, at være alene, han blev meget urolig og utryg, men så snart hans makker kom tilbage, så startede teamworket igen. Ret imponerende og lærerigt at iagttage. Jeg brugte de observationer, som jeg gjorde mig, og overførte dem til hvordan mit og FTs makkerskab virkede og burde virke. Ovenstående adfærd var på ingen måde tydelig, i den periode, hvor han gik i en større flok, hos Niels og Mette. Der virkede alt som ved normale ungheste, så det var altså først, da han kom på fold med kun én anden hest, at adfærden blev tydelig. En anden del af hans adfærd, som Tina også valgte at udnytte, var hans udprægede behov for at undersøge alting via duft DVS. ved at putte mulen helt nede i dét, der skulle undersøges. F. eks. Sadel, hovedtøj, gamacher, jakke, tæppe, i det hee taget alt hvad der kunne undersøges og kigges på, indenfor det synsfelt, hvor han havde lidt syn tilbage(direkte foran). Hvis hun sørgede for at give ham muligheden for denne kontakt, inden hun gjorde, hvad der nu skulle gøres, så var det som om, han bedre kunne forstå, hvad der skulle foregå (eller i hvert fald ikke synes genstande var farlig) og dermed voksede han med opgaven. Over flere måneder blev han vant til alle de ting, som er en del af en hverdag ift. udstyr og almindelig staldomgang.

Først havde Tina kun fast i venstre tøjle Derefter fik Tina forsigtigt højre tøjle af sin hjælper

Omkring adfærd var der også en tredje ting, som spillede en stor rolle. Nemlig, at ”rummet” omkring FT var inddelt i forskellige ”zoner”. Der var de trygge zoner, og de utrygge zoner. Og det var vigtig at vide præcis, hvor grænsen gik, for ellers var det heller ikke muligt, at vide hvornår og hvordan grænserne kunne rykkes. Ift. FT, så har det hele tiden været tydeligt, at hans højre øje har været værst påvirket, og dermed er hans reaktioner på ting der sker i den højre side også meget kraftige. Som tidligere skrevet, så han stort set kun dét, der var lige foran næsen på ham, og ikke hvad der foregik på siderne af ham, eller måske så han det kun i et omrids og hverken detaljeret eller skarpt. Derfor bevægede Tina sig på grænsen mellem synligt og usynligt, for at udvide hans accept og forståelse for, at der ikke ville ske noget, ved at han blev udfordret, men uden at udfordringen endte med, at han ”bakkede ud af” det hele. Så to skridt frem, et tilbage - og hele tiden sørge for, at det skete med ham - og ikke imod ham. Der har aldrig været tvivl om, og er stadig ikke, at hans ”comfort zone” er i umiddelbart nærhed eller bagved en person, som han stoler på. Sker der noget uventet, chokerende eller andet rystende, så reagerer han med at søge trøst hos dén, der longerer eller går med ham. Og han veksler mellem, mentalt og fysisk, at tilkoble og frakoble, personen på midten (den der longerer) og rytteren. Det der styrer hvem, er den fysiske afstand på linen. Dvs. kommer han tæt på longøren, så kobler han helt rytteren af, indtil denne tager initiativ og rammesætter, hvilken zone han skal befinde sig i. "Hans højre side blev fra starten kaldt ”utrygge zone” og den venstre "trygge zone”. I starten er det faktisk så udpræget, at vi ikke engang kan gå fra venstre side hen foran ham og over på hans højre side, når vi stod lige ved hovedet. Han bliver grebet af panik og løber væk fra personen, simpelthen fordi vi befandt os i en zone, hvor hans syn har været ekstremt begrænset. Vi prøver igen og igen og igen, og her bliver det tydeligt for både Tina, Katrine og Louise, at vi som rytter og den der håndterer hesten også har en god og dårlig side. De fleste hestemennesker, har nok det til fælles, at de er utrygge ved at befinde sig på hestens højre side, hvis den er urolig, bliver vild eller på anden måde skal håndteres fast. De er nærmest lidt akavede eller føler sig ligefrem svage på højre side af hesten. Det blev et delmål, for både hest, rytter og hjælpere, at blive dus med at håndtere og håndteres fra højre siden".

Det betød, at FT fremadrettet blev vendt rundt på staldgangen til højre, sadlet op til højre, trukket på højre side,  i alt hvor højre kunne prioriteres  frem for venstre. I dag er vi alle 4 (rytter, hjælpere og hest) utrolig gode til at tackle tingene ens fra begge sider. Der er ingen god eller dårlig side, hvad angår arbejde fra jorden. FT´s hjælpere overvejede faktisk at træne opstigning fra højre side, men det var rent motorisk for stor en udfordring for Tina, der havde opstigning på venstre side alt for er indgroet i kroppen, så af sikkerhedsmæssige årsager, holdt vi de sig kun til opsidningen fra venstre side.

Tinas hjælper sætter hendes støvle i stigbøjlen   Hjælperen på midten var i begyndelsen den der "styrede" FT. Se også video fra 5 januar 2015

Bidder, Delmål & Konstant evaluering Da Tina startede træningen ”forfra”, foregik det på et meget enkelt og simpelt plan. ALT, absolut ALT, skulle deles op i bidder (somde kaldte det), hver en lille øvelse. Bitte små sekvenser. Og i utrolig mange tilfælde var det faktisk muligt, at dele det op i flere bidder end Tina reelt nogensinde havde gjort sig tanker om. Og for hver gang ”en bid” lykkedes, så gik de i gang med at præsentere FT for en ”ny bid/næste bid i rækken"  for til sidst, at kunne kæde det hele sammen til én fortrolig øvelse”. En øvelse, som for en almindelig unghest måske ville være 2-3 dage om at vænne sig til, kunne det tage FT en måned eller halvanden at acceptere.

Tina fortæller om de indledende øvelser: • "FT var som tidligere nævnt, ikke glad for nogen som helst bevægelse på hans sider. Derfor prøvede Tina at få lov til, rent fysisk, at stå på noget højt (skammel) ved siden af ham og strigle og berøre ham på alle mulige, men også rolige og beroligende måder. Med klart kropsprog om, at nu er jeg højere end dig (befinder mig i din utrygge zone) men det er ok, jeg gør dig ikke noget ubehageligt”. • "En simpel ting, som at mønstré FT (løbe ved hans side), var en utrolig grænseoverskridende oplevelse for ham. I 2 uger løb jeg rundt med ham og forsøgte, at få ham til at blive ved min siden, frem for at gå bagved mig i skjul. I FTs øjne var mit bevægelsesmønster meget ”farligt”,  samtidig med at jeg forventede, at han gik af sig selv, frem for at han kunne følge sin førerhund. Jeg løb rundt på banen i allerbedste fitness stil og lavede alle de bevægelser, som jeg kunne finde på. Hoppe, klappe, svinge med armene, gadedrengeløb, sang og larmede, så han over tid vænnede sig til det/mig. I den periode fik jeg HELT klart mere sved på panden end FT :0)".   For at nå et bestemt mål, f.eks. første rigtige milepæl: ” At komme op og blot sidde til hest”, så var der inden selve målet, et utal af delmål, der skulle opnås. Hvis det gik godt, så varder mange succeser at hente, - hvis det ikke gik godt, så vil det give turen ”ned i græsset og bide” eller sagt på en anden måde: ”et skridt frem, 3 tilbage”. For det ovenstående mål, så delmålene således ud: 1. At kunne hoppe ved siden af hesten, uden at han går i panik. Dette for senere at kunne få ”en hestesko” i et tempo 1-2-3 hop og så op!) 2. Stå på noget og kunne hoppe eller læne sig ind over ryggen og lægge sin vægt som en sæk kartofler i sadellejet uden det hos FT udløser panik eller angst. 3. At ligge hen over og derefter kunne svinge højrebenet frem og tilbage indtil midten af ryggen nås, gerne med konstant kontakt til FT´s hud og pels, - at bevæge benet henover krydset og tilbage igen…men ikke helt over krydset, da kontakt på højresiden af FT stadig er for grænseoverskridende for ham… 4. At kunne tage næste skridt og svinge benet helt hen over krydset samtidig med, at jeg fortsat lægger med kroppen henover FT. 5. Da han var blevet dus med ovenstående, kunne Tina tage sidste skridt og rejse sin overkrop op…..uden at han blev skræmt. 6. Målet var nået :0) Med stor succes og masser af tålmodighed.        "For bedre at kunne forstå, hvorfor det er delt op i så mange bidder, så kan jeg fortælle, at det tog fra 20. juni 2014 til 3. august 2014, at gennemføre de 6 delmål for målet: opsidning. Alt foregik på gårdspladsen foran stalden (trygt område) i grime, og uden nogen former for sadel, underlag eller andet udstyr, hvorfor det også i sig selv, var en øvelse for mig. Pludselig at skulle op på en hest uden nogen form for hjælpemidler. Blot ét hop, og så holde fast i manen, på bedste ponymanér. Ikke nemt, når det er mange år siden, man var ponyrytter og red uden sadel." Efter hver eneste lille delmål eller bid, adfærdsændring eller anden øvelse og træning Tina havde med FT, så var det altid utrolig vigtigt at evaluere. Ingen træning uden evaluering. Evaluering af hvordan det gik lige præcis med dèt, som Tina havde planlagt for dagen. Lykkedes det? Gik noget galt?, Hvor eller hhvornår i processen kom der en evt. uhensigtsmæssig panik- eller angstreaktion? Kunne det evt. undgås ved at lave øvelsen på en anden måde, eller gøre tingene i en anden rækkefølge eller var det blot et spørgsmål om at hænge i og prøve igen og igen og igen. Ingen havde svarene, så Tinas mavefornemmelse blev konsulteret flittigt. "Jeg har brugt rigtig meget tankevirksomhed på vej til og fra arbejde og på at gennemtænke, hvad status er før næste skridt? Hvordan vil en normal hest reagere, på det som jeg nu havde udset mig som næste øvelse? Hvordan tror jeg FT vil reagere, hvilke mulige senarier kan jeg forestille mig, der kan ske, og vigtigst, - hvordan vil øvelsen give mest værdi?" Træningsmetode og øvelser I et familieliv med 4 børn - 2 egne og 2 bonus – i alderen fra 2-10 år og 2 x fuldtidsjob, stod det hurtigt klart, at det kun kunne lykkedes Tina at træne FT 4 dage om ugen. Men både fysisk og især mentalt, har det vist sig, at være en utrolig vellykket ugeplan. FT har haft tid til at fordøje indtrykkene og samtidig bevare motivationen for at ville lave noget, uden dog at blive ustyrlig pga. indebrændt energi.   På trods af FT´s unge alder og meget nedsatte aktivitetsniveau, så var det vigtigt, ikke at bringe ham i for god en form (normal unghesteform), for så var der bare endnu mere at arbejde med. Dvs. fokus har hele tiden være at arbejde med adfærden, tilvænning af ”udfordringerne” på det  mentale og psykiske plan;- men på ingen måde på det fysiske plan. Hvis vi det vil være muligt, at opnå målene omkring FT´s adfær, så ville optræning af kondition og fysik, pludselig være ”peace of cake”.

Selvom hjælperen har sluppet longen styrer hun stadig FT på kort afstand. Se også video fra 22. april 2015 Tina rider slangegang mens hjælperen leder FT frem.

Her er et udpluk af de udfordringer, som mundede ud i konkrete øvelser o Katrine og Louises roller ift. Tina: Her blev der tale om et reelt makkerskab, rytter og longør imellem, hvor ting ikke behøvedes at blive sagt fuldt, men hvor de blot kunne sige stikord, så vidste den anden, hvad der blev ment med det, og agerede derefter. FT sondrede her imellem den trygge zone/person og utrygge zone/person, alt afhængig af afstanden til den ene eller den anden zone/person.     o Stigebøjle - 1. øvelse – Longeret med stigebøjler hængende langs siderne og dingle i takt med trav og galop. Ingen problemer overhovedet så længe det foregår uden rytter, men så snart Tina er deroppe, så er det en helt ny udfordring, som møder FT og han reagerer, som om han aldrig har mærket en stigebøjle langs sine sider….dvs. forfra igen. o Stigebøjle - 2. øvelse – først blev den ”givet” på og af, af hjælper, med berøring på flanken inden. Ikke muligt at bevæge schenklen for at tage den på. o Stigebøjle – 3. øvelse – Tina forsøger selv at få lov til at tage dem på selv, uden at hjælpe med hænderne o Stigebøjle – 4. øvelse – Tina forsøger at smide stigebøjlerne efter endt ridning, og første gang er reaktionen så voldsom, at Tina tager en afstigning på rekord tid. Herefter er fokus i lang tid, at øve, at tage dem af….. o Schenkler: Det har for Tinas vedkommende være slået 100 % fra……FT har virkelig haft svært ved at håndtere denne bevægelse, så det har været meget passivt og kun med stemme, at Tina langsom og meget blidt gik i gang med at få lov til at klemme og bevæge schenklerne….I takt med han blev træt, så blev det nemmere og nemmere, at få lov til at ”lægge til”. o Hænder/Tøjler – Tina skal sidde musestille med hænderne og ved mindste berøring på hals eller mankestykke, da reagerer FT i lang tid    med spjæt og meget chokeret. I august 2014 hjælper Shane og Rafal med at tilvænne FT til at tæljerne bliver løftet, rykket, afkortet og gjort længere, - kort sagt gøre ham fortrolig med, at tøjlerne er en del af det, ”at gå til ridning”.   Ved at Tina gentagne gange i tiden efter giver ham bløde berøringer, strøg og klap, koblet med masser af ord, accepterede han langsomt over tid, at berøringer ikke er farlige, men det skal gentages, gentages og atter gentages, alt imens der holdes fast i ”sikkerhedsmakkeren”. o Bevægelse til hest uden for comfort zone, dvs. længere end 10 cm fra kroppen, det gav øjeblikkelig reaktion, dvs. ingen pludselige armbevægelser, strække underben, ingen overtøj af og på. Blevet bedre i takt med ovenstående blev bedret. o Dækken (både stald- og ridedækken): Blev øvet hver dag allerede fra starten, men først da trykket var normalt, gik det med fremgang og ikke tilbagegang….. men har hjulpet til, at han på en harmløs måde, har vænnet sig til ”ting over ryghøjde” o Vandspiltorv: Når der var dage, hvor Tina ikke kunne få hjælp eller først kom senest, så trænede hun bl.a. med at lade vandet løbe ved siden af ham, senere på hovene, og senere igen på ben og hale og længere var de ikke kommet, før fotografen kom på sommerens varmeste dag for at tage billeder til artiklen. Men i den varme syntes FT, det var OK at blive spulet let på kroppen med en blød stråle. o Gå ture i området og skoven: Tina har gået virkelig mange ture i skoven med FT, for at afveksle og hygge på anden måde, og ikke mindst sådan fik han trænet, at se over længere afstande, idet både rådyr, ræve harer og andet på lang afstand begyndte at vække hans interesse! Der kom en meget tydelig reaktion, da det jo var en distance, som han ikke før har kunne se på….. o Skridttur i skoven med Louise og Kathrine: En følgehest, som han var tryg ved, var med første gang samt en tovholder ved siden…..Det tog han rigtig pænt, uden reaktion.

Tina rider trav på venstre volte uden hjælp,  se også video fra 5. maj 2015 Tina rider galop på venstre volte uden hjælp

I mange af de ovenstående øvelser, kunne udfordringen for selve udførelsen være, at FT vidste eller forventede, hvad der skulle ske og derfor allerede agerede, inden han blev bedt om noget. Derfor har det også været vigtigt at bryde vanen og forventningerne, for at komme videre. Dvs. hele tiden veksle mellem tilgangen til en øvelse. Især opstigning med ”hestesko” fra hjælper……….hvis han hele tiden gik væk fra os på venstre side, så gik jeg blot over til højre og lod mig komme op og ligge på maven, selvom Tina motorisk ikke kunne finde ud af at svinge sidste del med over. Så skiftede Tina tilbage igen til den venstre side, for så at tage en hurtig beslutning og svinge benet helt over og op. Vejrtrækningen er et element, der både har hjulpet hjælpere, rytter og hest. Det er brugt som et redskab for at skabe så meget ro som det er muligt, når det var påkrævet at få FT til at slappe af. Hvis hjælperne brugte det i overdreven grad, dvs. tunge/dybe ind- og udåndinger - og med meget lyd på. Så tog FT med det samme en dyb indånding og smaskede og var klar til nye indtryk. Et meget brugbart værktøj, som kan virke lidt underligt for nogen at bruge, men så længe det virker, så er det absolut det værd. Det var meget tydeligt, at hans indlæringsevne, var piv åben, når han var afslappet og ikke modtagelig, når der opstod spænding og nervøsitet. Af samme årsag, har hver ”træningssession” ikke varet mere en 10-15 min pr. gang de første mange måneder, men det var rigeligt til at opnå læring. Hver eneste gang Tina  havde FT i hænderne i forbindelse med den ene eller den anden øvelse, var hendes forventninger nærmest lig nul. Det eneste ”mål” var hver gang, at den pågældende udfordring/øvelse skulle blive en succes, og føles som en succes. Dvs. sucesskriterierne var, at der skete læring på den ene eller den anden måde. Så var det reelt fuldstændig ligegyldigt hvilket stadie, de nåede den enkelte dag.

Sikkerhed hele vejen igennem Øvelserne og tankerne om hvordan, hvornår og hvorledes, de skulle udføres, er én ting, men en anden og absolut ligeså væsentlig ting er sikkerheden i alt det arbejde, som Tina og hendes hjælpere udførte. Ikke en eneste øvelse er blevet udført uden der er aftalt ”spilleregler”, for hvordan de hver især skulle prøve at tackle situationen, hvis det skulle ”gå galt”. To faste regler har været, at en af hjælperne altid havde en mobiltelefon på sig, hvis uheldet var ude. Og hvis Tina på nogen måde nåede at mærke, at hun ville falde af, så skulle det,- i det omfang det var muligt - være ”ud af volten”, dvs. til den udvendige side. Og grunden til at sidstnævnte var vigtigt, var at i paniksituationer søgte FT altid ind til personen med longen i midten af volten. Så hvis det skulle undgås, at Tina blev trådt på, så var det bedst ” at bide i bunden” på ydersiden. - Og aftalen blev ”testet” et par gange, med held…… hvis en afstigning kan kaldes det. I en lang periode skridtede Tina rundt i longe, hvor der blev givet længere og længere line. Og i al den tid, havde hun ikke stigebøjler monteret på   sadlen, og var derfor temmelig udsat for at falde af, da FT´s bevægelser i pludselige situationer var rimelig hurtige og kraftige. Derfor fik Tina etableret sin ”sikkerhedsmakker”. En god gammeldags snor i forvrislen på sadlen, som stadig sidder der den dag i dag. Den har været brugt flittigt, og især de dage, hvor FTs nerver hang ekstra meget uden på pelsen. ”Den har helt sikkert redet mig fra mange afstigninger, og har samtidig givet mig muligheden for at agere så roligt og vedholdende som overhovedet muligt i de konkrete situationer”, siger Tina. Og som omgang med heste altid handler om, så handlede det i endnu større grad end normalt, om at tænke 3 skridt frem HELE tiden….. At tro på at det skal lykkedes, - vise det skal lykkedes, og - hvis det så alligevel ikke lykkkedes, så se om det var muligt at forudsige, hvad der ville ske….. Måske er det lidt paranoidt, at tænke sådan, men det gjorde, at Tina hele tiden havde gennemtænkt hver lille detalje, og at hun var så forberedt, som det nu er muligt at være med et levende væsen med egne meninger, holdninger og opfattelser. Ovenstående er måske også grunden til, at det lykkedes, med ”kun” 5-6 afstigninger i alt - indtil dato.

Tina rider trav på højre volte uden hjælp Tina rider galop på højre volte uden hjælp

Status og fremtid I skrivende stund, så er FT meget tæt på at være en almindelig unghest. FT blev tjekket for øjentryk 9. juni 2014, efter at have været frataget øjendråberne fuldstændigt gennem 1 mdr., men desværre viser trykket, at han ikke kan undvære øjendråberne. Så indtil videre får han dagligt dråber, og trykkes holdes på normalt stadie. Pt. mangler Tina, at kunne sætte foden i stigebøjlen, når Tina står på noget højt og skal op. Hun har til dato ikke haft foden i stigebøjlen, men hopper op og strækker sig op i armene, og svinger derefter benet over. Tina kan heller tage tøj af eller på, mens hun sidder til hest, men det er reelt meget normalt for ungheste, så det skal nok komme, når det kolde vejr kommer igen. Tina har et ønske om, at lade en anden rytter prøve FT, så hun har allieret sig med sin gode veninde Katrine Kraglund, som Tina har kendt siden Katrines ponytid. Hun skulle oprindeligt have redet FT for en tid efter tilridningen, så Tina kunne fokusere på små børn og en stram hverdag, men tingene tog en anden drejning, som jo så gør, at det først er nu i denne sommer, at Katrine skal have sin første tur på FT. Tina har en forventning om, at det ikke bliver den store udfordring for FT.Men det bliver lærerigt, at få en anden rytters vurdering af det store arbejde, Tina har lagt gennem det sidste års tid. Også selvom FT uddannelses-stadie ikke er helt alderssvarende for en 5 års. Tina og FT kan ride på banen og i ridehus, alene og sammen med andre, morgen og aften, i blæst og sol, med traktorer og trailere om ørene, og han tager det hele positivt og utrolig cool. Og de små tilbageskridt eller hurdler, der måtte komme, kan på ingen måde være værre end hvad de tidligere har gået igennem sammen. Se video af FT fra 15. maj i skoven.   "Så forhåbentlig venter der sig en skøn sommer, hvor jeg kan begynde at ”høste frugten af det hårde arbejde”.   Tina giver FT sit første bad efter fotografringen den 5. juli 2015 - det var da årets varmeste dag med 33 gr., og det gjorde FT venllgt stemt overfor vand i større mængder.