Maria Gretzer - en stor personlig med varme og gnist

 

I Juli 2015 tog Mikala Bagge og René Holstein til Sverige for at besøge Maria Gretzer, der bor og har træningsstald lidt syd for Malmø.
De skulle planlægge indholdet af Firkløverets Springakademis første clinic i september, og samtidig håbede de at kunne engagere Maria Gretzer og hendes mand Bjørn Carlsson som faste kursusledere for Springakademiets Clinics i fremtiden.

• Maria har selv deltaget i springsport og militarysport på højeste plan – og hun har deltaget både ved OL;VM, EM, NM og SM i springning.
• Hun har en lang erfaring som underviser på og leder af det svenske springlandshold og militrylandshold, og hun har stor erfaring med unge mennesker.
• Maria har en international profil i organisation gennem sin plads i det internationale Rideforbund FEI.
• Maria er også A springtræner i Springning og hendes mand Björn Carlsson er A springtræner og international A banebygger, de har et frugtbart samarbejde om udvikling af unge talenter.

 

Maria har boet på Pihle gård uden for Malmø siden sin ungdom

 

Marias mand Björn Carlsson               Foto: Privat

Mikala og René fortæller: ”Maria kom os energisk i møde tværs over gårdspladsen, og vi kunne se, at hun var vandt til et dagligt stramt program, men alligevel var der tid til en smilende og venlig velkomst, og som Maria sad overfor os, lyste hun af energi og engagement. 

Maria kom os nærmest i forkøbet, hendes interesse for projektet var

 

fanget og navnlig arbejdet med de unge mennesker i irløverets Springakademi.

Programmet for den første clinic blev lagt, og aftalen kom hurtigt i hus, og der blev tid til at få et indtryk af Maria Gretzer som person. Vi fik en dejlig rundvisning i Marias liv og på Pihle Gård, hvor hun har boet fra 1976 - først sammen med begge sine forældre og nu med sin mor.”

 

 

Maria som military rytter i sin tidlige ungdom                 Foto: Privat

 

Skabet med præmier i Marias stue vidner om et succesfyldt konkurenceliv

Maria ved, hvad der skal til for at skabe sin egen karriere helt fra grunden.


Maria Gretzer er født i 1957 i Ôrebro i en familie uden heste- eller ridetradition. Maria fortæller:
”Jeg begyndte tidligt at ride på den stedlige rideskole, og efter nogle år flyttede min familie til Göteborg, hvor jeg fik halvpart på en pony, som krævede pasning hver dag.
Mine forældre håbede, at jeg skulle tabe interessent for heste på denne måde, men tværtimod - den blev kun større. Som 14 årige lykkedes det mig at få min første hest, og jeg blev optaget som instruktørelev på min rideklub i Göteborg, hvor jeg lærte den tyske rytter og træner Lene Nissen Lembke at kende. Da jeg fik tilbudt at arbejde for hende i Tyskland, besluttede jeg mig for at tage et sabatår for at dygtiggøre min ridning”. 

 

 

 

 

Det ene år blev til tre år i Tyskland, hvor Maria lærte utroligt meget om, hvad der skal til for nå til tops i sporten. Derefter mente Maria det var tid til at vende næsen hjemad, og som 19 årig flyttede hun ind på Pihle Gård i Tygelsjö. Her skabte hun sin egen forretning med ridning af alle slags heste for kunder. Efter 5 år syntes hun, det var tid til ny inspiration i hverdagen, og denne gang tog hun til Schweitz for at træne og udvikle sig selv hos den olympiske military- og springrytter Paul Weier, som havde træningsstald med over 100 heste. Hun arbejdede som berider og deltog samtidig i mange internationale konkurrencer både i military og springning. 1983 var Maria hjemme igen og hendes nationale og internationale karriere tog fart.

 

 

Maria springer her på hendes skønne skimmelhoppe Marcoville. Privat-foto

Nogle af Marias milepæle i sporten


• 1988 opnåede Maria Gretzer en 4. plads i SM og kom på det svenske landshold i springning.
• 1992 deltog Maria på det svenske landshold ved Olympiaden i Barcelona med hoppen Marcoville e. Irco Marco. Maria blev individuelt nr. 6 og bedste kvindlige rytter ved olympiaden.
• 1996 deltog Maria i olympiaden i Atlanta og opnåede en 10. plads på Marcoville med holdet og individuelt en 46. Plads.
• 1999 vandt Maria Gretzer som første svensker en World Cup klasse i Århus på hingsten Feliciano e. Irco Marco.
• 2000 deltog Maria ved Olympiaden i Sidney. Hvor holdet opnåede en 8. plads og individuelt blev Maria nr. 15 på hingsten Feliciano.
• Maria Gretzer var med på det svenske landshold i 15 år inden hun holdt op med at ride konkurrencer på højt plan og blev derefter kaptajn for det svenske landshold i springning.
• I 1990, 1991, 1992 og 1997 blev hun udnævnt til årets springrytter.

 

Maria - en person med store internationale forbindelser


Maria har stor erfaring med at arbejde med sponsorer gennem sit medlemskab af TEAM ONE der arbejdede for at skaffe sponsorer til rytterne i teamet - og sit medlemskab af Team Sony Ericsson, hvor
 

 

 

Maria samarbejdede med topryttere som Franke Sloothaak, Marcus Ehning og Rodrigo Pessoa. Samarbejdet med Marcus Ehning er fortsat og Maria har stadig et par unge heste i ridning på Pihlegården for ham.

 

Maria og hendes familie som hingsteholdere


Ved siden af livet som toprytter og træner har Maria og hendes familie også været - og er stadig ejere af nogle af Sverige absolut top springhingste og hingstene har Maria alle selv redet. Det startede med Elitehingsten Feliciano 823 e. Irco Marco x som Maria selv har bragt helt til tops i sporten og dennes søn Hip Hop (Feliciano x Electro), begge hingste formidles i dag af Hans-Göran Persson i Skivarp.
For nogle år side fik Maria en hest i træning, som hun fra første færd har tabt sit hjerte til. Det er hingsten Singular LS La Silla f. 2006 (Chapultepec la Silla (Ex: Fergar Mail e. Laudanum xx) x Stakkato). Han er avlet på det meksikanske springstutteri La Silla.

 

 Maria fortæller: ”Jeg fik ham som 4 års unghingst og har uddannet ham indtil Marcus Ehning overtog hans videre uddannelse som 7 årige. I år har de sammen haft mange internationale placeringer i op til 150 cm klasser.

Jeg har glædet mig til at ride ham hver eneste gang, fordi hans temperament er helt enestående, - han er villig til at arbejde og forstår alt ting på ingen tid. Han er en drøm at sidde på med de blødeste bevægelser og en smidig springteknik.


Faktisk har jeg haft meget svært ved at finde samme glæde frem, når jeg rider heste, som er kommet efter ham. ”

 

 

Foto: Maria springer Singular LS La Silla. Foto privat

Singular var en hingst Maria bare måtte eje, og i dag ejer hun ham sammen med sin mor.
Han er kåret i de fleste større avlsforbund inklusive i Sverige, og familien Gretzer formidler selv sæden efter ham.

 

 

Marias fortæller om sine fremtidsplaner.
”Vi bliver jævnligt budt store beløb for ham, men har takket nej –også selvom det naturligvis er risikabelt at beholde en hingst med den værdi. Livet med konkurrencesport har lært mig at have is i maven og forfølge, det jeg selv tror på.

 

Vi er enige om at beholde Singular som en slags familie livsforsikring, nu hvor jeg har lagt konkurrencesport på hylden for at hellige mig undervisningen og give clinics sammen med min mand Björn Carlsson, der bl. a. i 14 år var leder af det svenske Junior og Young Rider Landshold i springning .
 

Jeg arbejder nu også som lærer på Flyinge med både berider- og instruktøruddannelsen og både min mand og jeg synes om at arbejde med unge mennesker, og vi glæder os til sammen at være en del af Firkløverets Springakademi i Danmark.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor