Den 27. oktober afholdt DV region 1 medlemsmøde med temaet Ridelighed med berider Jørgen Hvenegård hos Bestyrelsesmedlem Mogens Pedersen Straight Horse i Allerød.

Mødet skulle kaste mere lys over hvad ridelighed for dressurheste egentlig er og hvad karakterene gives for ved sadelkåringer og i championatsklasser.   Gennemgår man DV hjemmeside er det ikke muligt at se præcist hvad denne karakter gives for, derfor havde Regionen inviteret den velrenomerede berider Jørgen Hvenegaard, som har uddannet et utal Grand Prix heste, og som underviser en lang række succesfulde Grand Prix ryttere.

Velkomst ved familien Götsche - Pedersen Aftenmødet blev indledt med en varm velkomst fra de to værter Mogens Pedersen og hans kæreste Eva Götsche, der driver hver deres stutteri på Gl. Allerødgaard: Stutteri  Straight Horse og stutteri Megs Dressage, beggemed speciale i avl af dressurheste.   Hvorfor er Ridelighed emnet Ridelighed er et at de emner som tit diskuteres både på Gl. Allerødgaard og blandt avlere generelt ,og derfor syntes DV regions 1´s bestyrelse at det skulle være forfriskende i denne debat at få et udsagn fra en specialist som ikke er involveret i bedømmelser af hverken sadelkåringshopper eller championatsklasser. Der var mødt ca. 70 DV-medlemmer op for at høre, hvad Jørgen Hvenegaard havde at sige om emnet og nyde en staldpølse samme med de andre tilskuere i stalden bagefter.

Jørgen Hvenegaards opfattelse af Ridelighed Jørgen Hvenegaard valge først at tale gennerelt over emnet og derefter kommeterede han 4 forskellige heste i forskellige aldre, som blev fremvist af Birgitte Byrialdsen og Frederico Mexia de Almeida.   De punkter som Jørgen vurderer for at bedømme en hests ridelighed er følgende: 1) at hesten har 3 korrekte og taktfaste gangarter, dog ikke alt for store bevægelser, da de kan være vanskelige at administrere 2) at hesten kan rides ligeud i balance også gennem hjørner 3) at hesten tager rytteren med sig og lader sig ride 4) at hesten bevæger sig op ad bakke Når de første punkter er på plads kan man bedømme: 5) om hesten kan rides frem og tages tilbage Af alle punkterne vægter Jørgen hesten evne til at lade sig ride, fordi et godt sind kan kompensere for mange eksteriørmangler.   Uden et korrekt eksteriør ingen ridelighed Ridelighed - understregede Jørgen - er også forbundet med hestens eksteriør og hesten bagbensaktion og skulderfrihed er helt afgørende for at den bevægelse kan udvikles. PÅ samme måde er en rektangulær hest at foretrække for at bevægelsen kan svinge rigtig igennem hele kroppen samtidig med at der skal være plads til hestens indundergriben af bagbeneen. Desuden skal hesten nemt og ubesværet kunne bøje sig i de øvelser den skal lære.   Ridelighed og kapasitet er forbundet Er en hest virkelig ridelig - sådan betragtet at den rummer fine udviklingsmuligheder så er kapasiteten også stor.

Under den videre diskussion og gennemgang kom der flere af Jørgen Hvenegaards holdninger til emnet frem   Jørgen lægger ikke vægt på at afprøve ungheste i stærkt øget trav på langsiderne, snarere tværtimod, da han ikke mener at en unghest har styrke til at forlænge sine trin korrekt på en hel langside. Jørgen mener at en ridelighedskarakter kan kun gives uddybende af en fremmedrytter, den fornemmelse som en hest giver en rytter kan en dommer fra jorden aldrig bedømme lige så korrekt De heste der bliver avlet i dag er så talentfulde og meget mere ridelige end for bare 10-20 år siden at det frister rytterne til at gå langt hurtigere frem en hesten kan klare før dens scener og muskler er bygget op til det, det skal rytterne være opmærksomme på så deres heste kan holde. Det er et problem at mange ryttere i dag har svært ved at acceptere at deres heste ikke udvikler sig efter et skema eller at det kan tage længere tid at nå de mål man har sat sig. Manglende accept af biddet er ofte et udslag af problemer i hestens bagpart eller fordi hesten bliver presset uden at have styrke til det.