Jørgen Hvenegaards opfattelse af Ridelighed
Jørgen Hvenegaard valge først at tale gennerelt over emnet og derefter kommeterede han 4 forskellige heste i forskellige aldre, som blev fremvist af Birgitte Byrialdsen og Frederico Mexia de Almeida.
De punkter som Jørgen vurderer for at bedømme en hests ridelighed er følgende:
1) at hesten har 3 korrekte og taktfaste gangarter, dog ikke alt for store bevægelser, da de kan være vanskelige at administrere
2) at hesten kan rides ligeud i balance også gennem hjørner
3) at hesten tager rytteren med sig og lader sig ride
4) at hesten bevæger sig op ad bakke
Når de første punkter er på plads kan man bedømme:
5) om hesten kan rides frem og tages tilbage
Af alle punkterne vægter Jørgen hesten evne til at lade sig ride, fordi et godt sind kan kompensere for mange eksteriørmangler.
Uden et korrekt eksteriør ingen ridelighed
Ridelighed - understregede Jørgen - er også forbundet med hestens eksteriør og hesten bagbensaktion og skulderfrihed er helt afgørende for at den bevægelse kan udvikles. PÅ samme måde er en rektangulær hest at foretrække for at bevægelsen kan svinge rigtig igennem hele kroppen samtidig med at der skal være plads til hestens indundergriben af bagbeneen. Desuden skal hesten nemt og ubesværet kunne bøje sig i de øvelser den skal lære.
Ridelighed og kapasitet er forbundet
Er en hest virkelig ridelig - sådan betragtet at den rummer fine udviklingsmuligheder så er kapasiteten også stor.
|