DRF Championatsklasse for 4 årige springheste ved JBK Horseshow i Odense den 21. oktober var præget af fin ridning og talentfulde ungheste.


Nr 1 blev Jesper Meyenburg på den elegante og smidige kårede hingst BØGEGÅRDEN GLADIOLA efter BØGEGÅRDEN'S GRAF'S STAKKATO/x BØGEGÅRDENS APOLLO avlet af Stina og Jørgen Schmidt.
Nr. 2 blev Firkløver Akademirytter Pernille Tribler der - i smukkeste stil - red valakken CAPPUCINO PR efter CORMINT/ x CASSINI II avlet af Rolf Stecher.
Nr 3 blev Kasper H. Hansen på HAPPY FEETS HEARTBEAT efter HEARTBEATx BALOUBET DU ROUET avlet af Gitte og Torben Seerup Skøtt. Hesten har et gevaltigt spring og er imponerende at se på.

 

DRF Championatsfinale for 5 årige springheste. Det var fuldt fortjent af Karen Møller Rohde vandt endnu engang på FENDI ASK efter FAVORIT ASK/ x CARTHAGO avlet på Stutteri Ask A/S.
Hun red et super første gennemridt og afsluttede med et festfyrværkeri af en omspringning, hvor hun gav den fuld gas - men alligevel bevarede overblikket.
Nr 2 i klassen blev Mathilde Lind Skjøtt på en lette Vostrups Cato efter CHURCHILL x CORLANDO avlet af Pia Holländer. Mathilde startede ellers omspringningen med at lægge stort pres på sine konkurrenter og hun blev først slået af klassens sdste ekivpage Karen Møller Rohde.
Nr 3 blev Rikke Haastrup Kristensen på den super charmerende skimmelhingst First Choice HT efter FAVORIT ASK x /CONTENDRO avlet af H.C. Toft.
 

 

Championatsfinalen  for 6 årige springheste. Vinder af 6 års klassen blev Søren Møller Rohde på den storspringende skimmelhoppe Hip Hop Ask efter CI CI SENJOR ASK x CHARMEUR avlet af Mikael Hansen & Anne-Marie Grubbe.
De blev stærkt forfulgt af Tina Wang Simonsen på endnu en hoppe Sierra efter STOLZENBERG x LAMBRUSCO ASK avlet af Aksel Rasmussen.
På 3. pladsen kom Danmarks Landstræner for senirer Søren Nørgaard Pedersen på Grafitti P efter BØGEGÅRDEN'S GRAF'S STAKKATO x CASSINI II fra LP Springheste.
Klassen blev ufrivilligt mere spændende da Rikke Rothe Nielsen styrtede i omspringningen på den smukke hoppe Hurricane Dice, men heldigvis kunne både hest og rytter forlade banen gående.

BØGEGÅRDEN GLADIOLA

FENDI ASK

HIP HOP ASK

 

DRF´s DRESSURCHAMPIONATS FINALE FOR 4-ÅRIGE HESTE DEN 21. OKTOBER VED JBK HORSESHOW BLEV OGSÅ JAN MØLLER CHRISTENSENS FINALE - DA HAN BESATTE 1., 2. OG 4. PLADSEN.

Ikke uventet var det Avlshingsten Hesslhøjs Donkey Boy han vandt med. Allerede i de indledende klasser havde de lagt godt fra land. Sammenscorede Jan og Donkey opnåede ikke mindre end 2 10taller. Donkey Boy er efter Era Dancing Hit x Milan og avlet af Familien Hoeck og ) nu ejet af Equi Stallions
Men Jan har også avlshingsten Romeo (B H Romanov x Wolkentanz, avlet af Johann Martens) i ridning, han er nu også ejet af Equi Stallions. Det er også en virkelig imponerende hingst med super bevægelse og kæmpe ridelighed.
På tredie pladsen kom Daniel Bachmann Andersen på SARCANDER efter St. Mouritz Junior x BLUE HORS DON SCHUFRO avlet af Joachim Wahlers.

 

ANNA KASPRZAK OG VICTORIAS SECRET KOM SÅ OG SEJREDE OVERBEVISENDE I DRF´s DRESSURCHAMPIONATS FINALE FOR 5-ÅRIGE HESTE.
BETINA JÆGER JENSEN FRA HELGSTRAND DRESSAGE GJORDE HVAD HUN KUNNE FOR AT GIVE HENDE KAMP TIL STREGEN - HUN BESATTE 2. OG 3. PLADSEN.

1. pladsen tilfaldt Danmarks dressurdarling Anna Kasprzak på den uovertrufne verdensvinder fra UVM i Holland. Victorias Secret (Vitalis x Fidermark) er avlet af Walther Schulte Böcker og nu ejet af Anna selv, og sammen opnåede de ikke mindre en 3 10-taller, bl.a et for ridelighed.
2. pladsen blev klassens sidste ekvipage Betina Jæger Jensen på den stort og elastisk gående vallak Quantum Touch (Quaterback x Royal Dance, avlet af Henning Hortetzky.
3. pladsen tilfaldt også Betina der startede som klassens 1. ekvipage på den smidige og ridelige hoppe Flora efter Floriscount x Hohenstein, avlet af Margit og Peter Soetebeer.

Betina fik også flotte karakterer og med et 9-tal for ridelighed med begge sine heste fik hun slået fast at også hun tilhører eliten blandt Danmark dygtigste hesteuddannere.

 

VINDER AF DRF´S 6 ÅRIGE DRESSURCHAMPIONATSFINALE BLEV "VORES ALLE SAMMENS" FIONTINI REDET AF SEVERO JURADO LOPÉZ, - DE HAR I DEN GRAD FORMÅET AT SÆTTE DANMARK PÅ DRESSURENS VERDENSKORT.

Sølvmedaljehoppen Fiontini er efter Fassbinder x B H Romanov og avlet af Hanne Lund og Henrik Hansen i Solrød. De sidste år har Fiontini været redet af den spanske tryllekunstner Severo på Helgstrand Dressage, og sammen har de vundet alt, hvad der kan vindes af dressurfinaler i Danmark og udlandet: DV´s Unghestechampionat, 5 års dressurfinalen, VM for 5- og 6-årige heste i Verden og i Elmelo - og så i dag også finalen i DRF´s dressurchampionat for 6 år heste.

Severo og Fiontini havde et formidabelt finaleridt, og publikum var synligt bevæget. De inkasserede tre 10-taler og en samlet score på 9.860 og hermed over 1 point mere end klassens nr 2. som blev Anne Troensegaard med trakehnervallaken Kipling efter Hofrat x Hohenstein avlet af Peter Christensen, der leverede et forment program, som blev belønnet med 8.740.
Sanne Henningsen er en garvet championatsrytter og hun ved lige hvad der skal til for at imponere dommerne, og hendes hest Wilson Steensvang blev fremvist let og løsgjort i smukkeste form. Hesten var super veltilpas under Sanne og de opnåede fuldt fortjent 8.680 og besatte dermed 3. pladsen i et meget stærkt 6 års felt.

 

HESSELHØJS DONKEY BOY

VICTORIAS SECRET

FIONTINI

 

 

 

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor