Finalen i DRF´s Unghestechampionat for 4, 5 og 6 års dressurheste i Odense 22 oktober 2010

Finalen bød på moderne og udtryksfulde heste og fin ridning, det var dog tydeligt at de ryttere, der havde erfaringen, professionalismen og overblikket, også høstrede de bedste placeringer. Således var det Andreas Helgstrand, der viste sit format og virkelig formåede at overbevise dommerne i den grad, at han kunne bestige vinderpodiet i alle tre klasser.

Nogle heste virkede lidt trætte efter de mange dage i "byen", men der var virkelig mange fine ridt gennem hele dagen. Den lette og elegante fremstilling, hvor hesten går i selvbæring og balance var kendetegnende for flere ryttere, bla. kan nævnes: Pernille Jensen på Gamin G, Camilla Ahlers Petersen på Grevens Sa´ Va´, Maria Anita Andersen på Karina Lihmskov, Marianne Yde Helgstrand på Sitana og Nynne Ebbenæs på Fleedwood.

Blandt de kårede hingste var finalen repræsenteret af ialt 8. Bedst klarede Léspoir og Sieger Hit sig hver med en 2 plads i 4 og 5 års klaserne. De to trakhenerhingste: Aston Matin og Prinz K3  fik fornemme placeringer som henholdsvis nr. 4 og nr. 5 i 4 og 5 års klasserne.

I 4 års klassen deltog 4 hingste: Foruden Léspoir blev Stevie Wonder nr. 5, Fasbinder nr. 11 og Dark Knight sluttede feltet med en 15. placering.

4-års klassen

1. plads: Den smidige Don Primeur e. Don Primero/Castro blev redet til sejr af Andreas Helgstrand. Ejer A. og P. Ejerlsgaard.

2 plads: Sidste års fløjhingst i DV og vinder af 35 dages prøven Léspoir e. Lord Locksley/Warkant fra Priess Stutteri blev redet af Silje Bakken.

3. plads: Sofie Christensen red sin egen elegante Romanchell Sølyst med megen følsomhed. Hesten er ejet af rytteren og avlet på Stutteri Sølyst.

Andre heste i 4 års klassen    

Mellemrunden blev vundet på landsplan af Skovlunds Gamin G e. Gagarin/Sct Cloud fra Skovlund Horses i Thisted. Pernille Jensen placerede ham som nr. 6 i finalen.

Stutteri Atterupgaard var avler af to heste, der deltog i finalen. Herover Attg. Final Kiss e. French Kiss/Diamond, der blev redet af Sanne Henning- sen til en 10. plads. Ejer: Klaus Munkedal.

Avlshingsten Fassbinder e. Fürst Heinrich er også født på Stutteri Atterupgaard. Siden er han solgt til Henrik Hansen i Solrød og ved championatet blev han redet af Joachim Christian Thomsen til en 11. plads.

5 års klassen:

   

Andreas Helgstrand sejrede i 5 års klassen med guldmedaljehoppen Tørveslettens Stamina e. Stedinger/Carano fra Pernille Rugaard i Smørum. Også 2. pladsen indtoges af Andreas Helgstrand på Aggesens hingst Sieger Hit e. Sandro Hit/Donnerhall, opdrættet af Sieverding og Siegerhingst i Old. Verb.

Den elegante guldmedaljehoppens Grevens Sa´ Va´e. B H Soprano/B H Romancier indtog en 3.plads redet af Camilla Ahlers Petersen.

   6 års klassen:  

4 pladsen gik til trakehnerhingsten Aston Martin e. Monteverdi/Sixtus redet af John Valsøe Saul fra Johnny Sørense og Lone Andersen i Faxe.

Verdensmesteren UNO Donna Unique e. BH Don Schufro/Falkland fra Stutteri UNO indtog scenen i 5 års klassen under Andreas Helgstrand og vandt.

2. pladsen gik til Blue Hors` Karina Lihmskov e. B H Don Romantic/ Temple Wind xx. Den elegante hoppe blev smukt redet af Maria Anita Andersen.

3. pladsen gik til Jim Rasmussen og Alibi D e. Alcazar/Coriander. Ejer er Jens Erik Marcusen.

Astrid Gemal fra Birkerød sluttede på en 6 plads i 6 års klassen med Kleppenhus Seabiscuit e. sandro Hit/ Davignon fra Cathrine Rasmusen.

Nynne Ebbenæs blev nr. 8 på Fleedwood e. Fürst Heinrich/ Rohdiamant. Hestren er opdrættet  af E. Jepsen og P.Johansen, Støvring og ejet af Nynne.

 

Copyright: Horsenews.dk – website udviklet af CMS Editor